Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/758

K()nmUN1I(AT1()NSm1)1.EH. — 747 han udover Bjerger, holder han Staven for det meste oppe fra Sneen, og a1eene nu og da støder den til Sneen, for at hjelpe paa Ligevegten. Hele Karlens Tyngde hviler næsten a1eene paa Skien, naar han løber udover, da Andoeren saa løselig slæbes efter, og aleene fastere sættes til Sneen, naar Karlen behøver at vende sig i Bakken til een af Siderne. Nedover en Bakke løber en færdig Skie-Render meget hastigere end den hurtigste Hest. Dersom han falder i det samme, kunde han meget let bryde Arm eller Been i tu. Til Lykke for Karlen i et saadant Tilfælde, møder ham gjerne et mindre Uheld: hans Skie bræk- kes over, hvilket sker ligesaa hastig som en Pibestilk brydes itu. Jeg har ofte været et øiensynligt Vidne til saadanne Hændelser. Skal Skieløberen nedover en Bakke, som er mere end sæd- vanlig steil og brat, gaar han dog i Vejen, brugende et G—reb, som udfordrer ikke mindre Færdighed end Øvelse: deels. fatter han Skiestaven med begge Hænderne og helder sig til den. Ved denne Riven af Stavens Pig, som Tyngden af hans Legeme volder, standses Skierne mærkelig i deres Fart; deels vender han Hælen af den Fod, der staar paa Skien — og dette Middel bruge de færdigste Skieløbere — og med samme river i Sneen, hvilket har lige Virkning med det forrige. Dette kalder man hos os at hæle. Skierne bruges af Skytten, naar han streifer om i Fjeldene, i Skov og Mark efter Vildtet, da han har sin Riffel — Hagel- Gevær vide vi intet af — hængende over Axelen i et Læder- Hylster. Videre er han Ziiret med et Baand over Skulderen, hvori er Krudtøjet, bestaaende af Kugler og Krud, Flint, Stry, Smørelse, Kradser, m. m. Paa Ryggen bærer han sin Madsæk, der iblandt er forsynet med en heel Uges Forraad. Ved Sækken hænger hans Øxe, som han ligesaa lidet kan undvære, som Fyrtøj og Tællekniv, den han gjemmer i sit Bælte. Og ved denne Rustning frygter vor Skytte ligesaa lidet for Bjørnens Anfald, som for Nattens Komme. Uvejr af Snee og Driv ræddes han heller ikke meget for. Naar Mørket er for Haanden søger han hen til den tykke Skov, hvor han ved Hjelp af sin Øxe og Fyrtøi tilbereder og antænder en saa kaldet Nying, hvorved han finder en vederqvægende Varme og den roligste Søvn.» I anden halvdel af 18de aarhundrede blev der med kraft drevet paa en systematisk ombygning af rigets hovedveie. Generalveimester Nikolai Frederik Krohg i det nordenfjeldske samt generalveiintendant Peder Anker og tildels generalveimester Georg Anton Krohg i det søndenfjeldske iværksatte en række forholdsvis storartede anlæg, tildels efter nye veilinjer. Hovedveien gjennem Østerdalen, som den benyttedes, før jernbanen til Trondhjem byggedes, fulgte Glommen til lidt nord