Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/82

GEOLOGl. 71 er den et l-2 m. mægtigt lag, undertiden overdækket med flere meter sand og grus, men oftest forekommer den som det øverste lag af O.5—2 m., høist 4—-5 m.s mægtighed ovenpaa a-ndet material. Kvabben bestaar ofte af en række paptykke lerlag med ganske tynde sandlag indimellen:i. — Disse lerlag er ikke rent ublandet ler, idet de indeholder en del meget fin sand, men udskiller sig dog tydelig fra de mel- lemliggende sandlag. Hvert enkelt lag kan løsrives fra de øvrige, saa at et kvabbstykke kan flaaes op i en række tynde skiver. Denne kvabbart danner saadanne regelmæssig vekslende ler— og sandlag, naar den uden udrasninger opblø(les af vandet og rinder ud f. eks. i grøften Kvabben synes ført fra høiereliggende steder i lien nedover ovenpaa de oprindelige jordlag i dalbunden — deraf navnet fiødjord. Kvabblaget synes saaledes dannet ved en langsom ud- vaskning af nedsit-ende vand, nærmest som udvaskning af den op- rindelige gruskvabb, som maaske er en moræneler eller morænekvabb. Kvabben er meget fint forde1t, den indeholder kun nogle faa procent sandkorn, der ikke helt afslemmes i vand. Begge kvabbarter, dog særlig flødjorden, er det vanskeligt at arbeide med; naar den er vastrukken, ser den, som nævnt, tør ud, men saasnart man begynder at bearbeide den, spader i den eller traakker paa den, bliver den snart seigtflydende, æser op og giver fra sig vand. Det er et tungt arbeide at grave i den, idet den formelig maa slides løs og siden vanskelig slipper spaden. Under arbeidet maa man staa paa stokke eller planker for ikke at blive hængende fast i den seige grødmasse. Naar kvabben under gravningen paa et sted bliver seigtflydende, maa man skifte arbeidssted, saa den kan faa tørre og stivne lidt til igjen. Kvabben er ikke overalt lige vanskelig, det beror meget paa dens ler- holdighed og paa vandtilgangen. Gruskvabben og flødjorden vil begge —— selv om de er som en flydende deig — i løbet af meget faa dage stivne og blive haarde. Gruskvabben vil, efterhvert som den tørrer ud, modstaa baade regn og tæle, men flødjorden vil senest ved tæleløsningen den kommende vaar glide ud. Grnskvabben inflneres ikke meget af tælen; flødjorden derimod bliver under dens indflydelse deformeret, kaster sig, bulner ud og sprækker istykker; under tæleløsningen bliver den saa dybt, som den var frossen, til en seig grød, og den har i denne tilstand saagodtsom ingen bæreevne; tunge gjenstande bæres en kort tid oppe af den seige overflade, men bliver saa pludselig ligesom opslugte af kvabben. Den har af disse grunde beredt mange vanskeligheder ved veibygningen og jembanebygningen.