Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/823

812 HE1—)EMAm(E:vS Aa1T. af navnet Valke), sønner af Raadulv, fem Reidulver, Sønner af Rugulv, fem Haaisler, sønner af Harud, fem Gunmunder, sønner af —Eiru.» Rugulv er poetisk repræsentant for de norske ryger, Harud for de norske horder og Eiru for de norske heiner (indbyggerne af Hedemarken). Dette digt synes derfor at have fortalt om, af krigere af disse norske stammer under en norsk overkonge, som kaldes Raa(lulv, har gjort et erobringstog til Sjælland, som de fik i sin magt i fire aa“r, hvorefter de faldt i et forfærdeligt slag. I)en i dette heltedigt nævnte norske konge Raadulv, som anførte ryger, horder og heiner, synes at være den samme som den hos Jer-danes nævnte konge Rod1:ulj„ som var konge over ryger, ha- ruder eller horder og flere norske stammer, og som kom til Theo- dorik. Naar det paa Røk-stenen nævnte heltedigt lader Raadulv med sine nordmænd blive nedhugget i et blodigt slag paa Sjæl- land, saa synes heltedigtet at have Sammenblandet den norske konge Rodvulf med erulernes konge af samme navn, som faldti et blodigt slag mod longobarderne ca. 5O0 og at have henlagt dette slag til Sjælland. Af gamle g(1ardna1:ne kan man slutte sig til beliggenheden af gamle templer inden Hedemarke11s amt i den hedenske tid. Disse navne er omtalte af O. Rygh i hans «Norske Gaardnavne». Det er en del stedsnavne af gammel oprindelse, hvilke navne betegner stederne som hellige eller som sæder for en gudsdyrkelse i hedendommen; disse steder har ofte havt templer eller hov, viede til en eller anden gud, eller de staar iforbindelse med guderne eller religiøse forestillinger. I Hedemarken, som i gammel tid var stærkt befolket, er der mange saadanne navne; derimod er der færre i Solør og 0dalen, og i Østerdalen, der kun var tyndt befolket, er der kun faa. Det mest udbredte navn, som staar i forbindelse med he- densk gudsdyrkelse, er navnet HojZ H()v. Ho.f, n. (gen. hofs, dat. hofi) bruges i oldnorsk om et hedensk tempel, men har mulig engang ogsaa i Norge havt den alminde- ligere betydning: gaard, hus. De fra ordet stammende gaard- navne er utvilsomt meget gamle, og hof behøver ikke overalt at have sammenhæng med den hedenske gudsdyrkelse. At det dog ialfald i adskillige tilfælde skriver sig fra et gammelt tempel, kan med sikkerhed sluttes deraf, at ordet i navne saa ofte findes sammensat med et gudenavn: ()ðin.vh(Zf, þ(irshoj§ Fr-ayhofl Frøys- hoJ) Njarðarhof; Ullinshoj§ Ï’,íð(IT’.§’h(ZfZ Det forekommer mest usam- mensat i ental, i nominativ og dativform, HojC Ho)“i (Hov, Hm-e; nu tildels udtalt Hø-c3). Ho“f er første led i sammensætningerne Hafn-ind og I[(Æfl(l7ld. Forsaavidt h(Zfi disse navne er at opfatte i