Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/829

Denne siden er ikke korrekturlest

8I8 I—IEDEMARKENS AMT. konge paa Hedemarken. Da Halvdan var reist til Vestfold, drog kong Øystein med Sine folk ud paa Raumarike og lagde landet der under sig. Da samlede Halvdan svarte folk og drog imod kong Øystein. Halvdan vandt et slag, og Øystein flygtede til Hedemarken, og kong Halvdan drog efter ham. Halvdan seirede atter i et slag, og Øystein flygtede til Gudbrand hm-se i Gudbrandsdalen; han sam- lede der folk og drog siden om vinteren til Hedemarken og mødte Halvdan svarte paa Helgeøen i Mjøsen; i det slag faldt der mange folk paa begge sider, men Halvdan vandt; der faldt Guthorm, Gudbrand herses søn, en haabefuld ung mand. Da flygtede kong Øystein atter til Gudbrandsdalen og sendte sin frænde Halvard Skalle til kong Halvdan for at søge forlig; Halvdan gav for frændskabets skyld kong Øystein halve Hedemarken Halvdan lagde nu under sig Toten og Land, og han tilegnede sig ogsaa Ha-deland, og da var han en mægtig konge. Halvdan svarte gav love og saa til, at de blev overholdt. Det heder hos Snorre, at det var Halvdan svarte, som satte HeiÖsævisloven. Thingstedet var Eid i det nuværende Eidsvold herred, ved Vormen. Navnet EiÖ har sin grund deri, at her ophørte vand- veien for oplændingerne ved Sundfossen i Vormen. Her maatte de tage landeveien fat enten forbi fossen eller videre tillands. Eid betyder i ældre tid ogsaa en strækning, hvor man maa tage landeveien, saaledes ved fosser og stryk. Her har sandsynlig været en gammel gaard af navn Eiö, som er delt, og deraf er navnet Eiðs1;ǫllr kommet op. Navnet Heið.s-(m)isþing og Heiðsævislǫg om thinget og lov- forbundet har her intet med Eið at gjøre. Disse navne er at forklare af et gammelt navn paa Mjøsen, Heiðsær, af samme stamme som landskabsnavnet Heiðmǫrk. Halvdan svarte har sandsynligvis søgt at sammenknytte de enkelte dele af sit rige ved at lade dem slutte sig til Heiòsævis- loven og ved at faa denne lov vedtagen som gjældende i dem alle. Halvdans thingforening indbefattede efter P. A. M1m(—h: Raumafylke, størstedelen af Heinafylke, Land og Hadeland, Vest- fold og Vingulmørk; hertil kom ogsaa, idetmindste efter hans brodersøn Ragm)alds død, Grenland, Vestmare og det sydligste af Vestfold og tillige det nordligste af Vermland. Under senere konger forøgedes den ogsaa med Gudbrandsdalen, Østerdalen og ‘l’elemarken; den blev derved af stor udstrækning, og senere politiske forviklinger bragte det egentlige Viken, eller sje- distrikterne, til at slutte sig nærmere sammen, til et fjerde hovedtl1ing opstod, Borgarthinget, uden at dets distrikt dog ansaaes anderledes end som en underafdeling af Eidsiv’athingets.