Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/83

72 I—IEDEMARKENS AMT. Den bereder ogsaa vanskeligheder som underlag for hyg- ninger, idet et underlag af kvabb i tæleløsningen kommer i be- vægelse, saa huset kan forskyves. En mærkelig indflydelse har en undergrund af kvabb paa skogen. Man siger, at træer, som vokser paa kvabbgrund, bliver «slængede», det vil sige, de vokser ikke ganske ret. Det vil man ogsaa se i en skog, som vokser paa kvabb, at der er mange af træerne, som ikke er rette; de er ikke som trukne efter en linen-l, men slaar smaa bøininger paa sig. Forklaringen er ikke vanskelig; træerne har stadig tendens til at vokse ret op, men da underlaget, kvabben, i tæleløsningen bulner og forandrer form, kommer træet ved en tæleløsning til at staa paa skakke, vokser saa ret op et stykke, men kommer en del aar senere til at danne en liden Vinkel med vertikalen, stammerne bliver ikke rette, og skogen bliver «slænget». Noget synderlig godt jordsmon danner forøvrigt ikke kvabben, den giver i det hele daarlig jord med liden plantenæring. Den er forsøgt anvendt til jorforbedring, hvor grunden er løs og udsat for tørke, da den giver jorden mere evne til holde paa fugtigheden. Den mærkelige egenskab, som den vastrukne, tilsyneladende faste kvabb har, nemlig at blive flydende, naar den bevæges, beror vistnok derpaa, at adhæsionen mellem kornene i kvabben og det opsugede vand forstyrres ved bevægelsen Naar kvabben er i ro, adhærerer vandet til alle kornene i stenen, men naar kor- nene bevæges, bliver de suspenderet i sit eget vand og derfor flydende. Kvabben synes at have adskillig udbredelse i Hedemarkens amt, særlig i Østerdalen, saaledes i Tønset, i Sollien, langs veien til Atnosen, i Rendalen ved Løset ved sydenden af Storsjøen, i Foldalen og flere steder. Stîg1ll1lg0ll af la11det. Søndenfor Mjøsen paa Romerike og omkring Kristiania er ler indeholdende mange levninger af sjøskjæl af forskjellig slags saare almindelig, og det til en høide, som er større end Mjøsens. Som ovenfor udviklet er en hel del af de løse masser foran Mjøsen afsat paa et tid, da isen gik til den nedre ende af Mjøsens bækken og fyldte dette, medens landet paa samme tid stod ca. 2O0 m. lavere, saaledes at de løse masser foran Mjøsen afsattes i havet og derfor indeholder skjøskjæl. Saalænge isen fyldte Mjøsen, var denne selvfølgelig ikke beboet af sjødyr. Mjøsen har paa et tidligere stadium af istiden ligget under havet og været som en fjord, men dog vel nærmest en is- fyldt fjord. Da fjorden eller Mjøsen var helt fyldt med is, var den ikke tilholdssted for sjødyr, og der er da ikke langs samme hidindtil