Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/837

826 HEDEMARKENS AMT. til kong Olavs ros mange ting og fortalte hende nøiagtig, at- kong Olav havde paa en morgen fanget fem konger og taget riget fra dem al1e, men lagt deres eiendomme og riger under sit vælde. Kong Olav havde hos sig kong Rørek, som han havde ladet blinde. Rørek søgte dels at skille Olav ved livet og dels at komme bort, men hans forsøg mislykkedes Olav fik da Thorarin Nevjolvsøn til at føre ham til Islan(l. Han boede tilsidst der paa en liden gaard, som hed Kalvskind paa Aasskogst1—anden paa vestsiden af Eyjafjorden paa Nordlandet; han døde paadIsland i 102], og han er den eneste konge, som hviler paa Island. Kong Olav reiste i 1021 til Hedemarken og krist-nede der-; dengang han havde fanget og lemlæstet kongerne, turde han ikke fare videre, og der var da ikke kristnet nok paa Hedemarken. Men paa denne færd standsede han ikke, førend Hedemarken var helt kristnet, kirker viede der og prester indsatt-e ved dem. Senere var han i Solør og kristnede denne bygd (1022). Da vinteren næsten var forbi, stævnede kong Olav et t-hing til det sted, hvor Siden Heidsævisthing har været holdt. Han bestemte-, at til det thing skulde oplændingerne søge, og Heidsævisloven skulde gjælde i alle fylker paa Oplandene og saa vidt andet- steds, som den siden har gaaet Om vinteren (lO24—25) reiste Olav til Oplandene, fór der paa gjæst-ning og styrkede nu atter kristendommen. Da kongen var pa-a Hedemarken, friede Ketel Kalv af Ring-unes til Gunnhild, datter af Sigurd Syr og Aasta. Gunhild var kong Olavs søster. Da Ketel var ætstor og rig, og da han længe havde været kong Olavs ven, saa fik Ketel Gunnhild. Fra Østerdalen berettes lidt i Olav den helliges saga; Bjørn gautsk af æt, en slægtning og ven af dronning Astrid, var aarmand i øvre Hedemarken og havde ogsaa at styre i Øster- da1ene. I den bygd, som Bjørn styrede, var der bleven borte mange kjør og svin, og Bjørn sigtede i den Sag den1, som boede i skogbygderne i Østerdalene; om den bygd heder det i Sagas-n, at den var meget spredt bebygget ved vande eller i skogrydninger, men paa faa steder laa storbygder sammen. I Østerdalene boede en mand ved navn Raud, Ragnhild hed hans hustru, Dag og Sigurd hans sønner. De svarede paa dølernes vegne og sagde, at de var uskyldige i klagerne. Da kong Olav senere kom til Bjørn aarmand, sagde Bjørn, at Raudsønnerne syntes ham ligest til at have voldt skaden. Da kongen faudt, at de ikke lignede tyve, frikjendte han dem. De indbød kongen til sin fader, og han reiste did, og der var hos Rand stort gjæste- bud. Rand fortalte kongen, at han var svensk, rig og ætstor, og at han løb bort med sin nuværende kone, som var søster til