Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/838

HIsToR1E. 827 kong Ring Dagsøn. Sønnerne var meget forstandige mænd. Sigurd kunde fastsætte døgnets tid, om han ikke saa et himmel- legeme. Kongen prøvede, at det var sandt. Dag kunde se for- trin og last hos enhver, soml kom ham for øine. Da kongen spurgte om Bjørn aarmand, sagde Dag, at Bjørn var en tyv, som havde gjemt paa sin gaard baade ben og horn og huder af det kvæg, som han havde Stjaalet nu i høst, tog han var aarsag i de tyverier, som han havde givet andre skyld for.t Da kongen kom til Bjørn, viste alt sig at være saa, som Dag havde sagt. Kongen lod Bjørn fare bort af landet, og det var for dronningens skyld, at han ikke mistede livet. — “ Om Tore, søn af Olve paa Egge, stedsøn af Kalv Arnesøn og søstersøn af Tore Hund, heder det, at han var en vakker mand, 18 aar gamme1. Han havde paa Hedemarken faaet set godt og rigt gifte, og man mente, at han vilde blive en høvding Han bad kongen til gjæstebud, og denne blev meget godt mod- taget, og det blev et her1igt gjæstebud, som kongen og hans mænd ikke kunde rose nok. Kong Olav pleiede ofteWat tale med Dag om mange ting, og kongen havde stor tillid til ham. Da spurgte kongen Dag om Tore, og Dag sagde, at Tore havde taget penge af Knut den mægtige-, og at han ovenfor albuen bar en diger guldring, som kong Knut havde givet ham. Om kvælden lod kongen Tore kalde til sig,Þ og kongen tog da om hans høire arm og kjendte, at der var noget haardt under, og ringen kom frem. Kongen lod Tore sætte i jern, og siden lod han ham dræbe; dette vakte den største harme omkring paa Oplandene og(i Trondhjem, hvor Tores meste slægt var. GYîjotgard, O1ves Søn og Tores broder, opholdt sig da paa Hedemarken Da han spurgte Tores drab, gjorde han overfald paa kongens mænd og gods, men holdt til i skoge eller paa andre gjemmesteder. Da Grjotgard havde taget natteophold ikke langt fra det sted, hvor kongen var, drog denne om natten did. Da løb Grjotgard ud med et sværd. Det var lidet lyst, og han stak sværdet imod kongen, men det rammede Arnbjørn Arnesøn. Der fik Arnbjørn sin bane, men G*rjotgard blev ogsaa straks dræbt. Paa sin flugt til Sverige (l028) reiste Olav den hellige fra Gudbrandsdalen ud paa Hedemarken. Det mærkedes da paa mange oplændinger, at de var krænkede over Tores død. Kong Olav drog fra Norge over Eidskogen til Vermland. Da det rygtedes i Norge, at kong Olav (1030) var kommet østenfra til Sverige, samlede hans venner sig, de som vilde hjælpe ham. Den fornemste af disse var Harald Sigurdsøn, kong Olavs broder, han var da lå aar gammel, stor af vækst og fuld- voksen at se til; der var ogsaa andre gjæve mænd. De var ialt