Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/844

HISTOR1E. 833 vanskeligt føre, at de maatte stappe sneen ned med spydskaftene for at bryde sig vei. I Østerdalen hjalp bønderne dem, saa godt de kunde, over- alt hvor de kom. Baglernes høvdinger i Tønsberg havde faaet nys om kongesønnens færd og sendte 8 sveitehøvdinger til Op- landene for at lede efter ham. Da disse kom op til Hedemarken, var de birkebeiner, som ledsagede kongesønnen, naaede op i Østerdalen; baglerne hørte, at mange folk søgte til dem, og da det desuden var daarligt veir og føre, vendte de om. Paa birke- beinernes færd op gjennem Østerdalen strømmede der folk til, som vilde være med at følge kongesønnen. De kom ned af fjeldet i en bygd, som heder Aal, øverst i-Gauldalen. Efter denne fremstilling kan der efter (). Rygh ikke være tvil om, at de reisende har fulgt Østerdalens hoveddalføre helt op, ialfald paa det nærmeste, og gaaet over fjeldet ved Røros eller ikke langt vestligere; ellers kunde ikke Aalen blive den første bygd, de naaede nordenfjelds. — Nafardalr skulde efter det sted i fortællingen, hvor det nævnes, synes at maatte søges temmelig nær ved reisens ud- ga11gspunkt, Lillehammer. Munthe mente at have fundet det i Naa-dalen i 0s sogn i Tolgen, en sidedal, som her kommer ned til Glommen fra øst. Navne- formen lægger dog afgjørende hindringer i veien. Na-rdalens navn er dannet af den elvs navn, der nu i egnens udtale lyder Nøra. Naar saa er, bliver det neppe muligt sproglig at bringe disse navne sammen med det gamle Nafardalr. Senere søgte Munch stedet i N(ever.Sjøen, oppe i fjeldet en god mil i nordøst for Lillehammer. Stedets udtale Nævla,— med tyk l, synes dog at udelukke muligheden af sproglig forbindelse med Nafardalr. Der er et stedsnavn, som sproglig ganske svarer til dette, nemlig Næ1?erdalen, i Inset anneks i Kvikne. Gaarden kaldes i virkeligheden Naavaardalen, og den lille elv, Naava, med enstavelsesbetoning. Disse nutidsformer svarer efter egnens dialekt nøiagtig til Nafardalr og Nǫf. Men var de reisende komne saa langt vest, maatte de have fortsat reisen langs Orkla og kunde ikke være komne til det meget østligere liggende Aalen. Man bliver vel nødsaget til.foreløbig at give afkald paa at stedfæste det omtvistede navn. “ I 1222 foretog Sigurd RibbZm.g et tog opover til Mjøsen mod birkebeinerne, Harald Stamga)y?Zðja, sysselmændene Olav .lIook og Frederik Slafse, Tho’rgeir biskopsmand fra Toten og flere andre. Sigurd havde a-llere(le en hel del fartøier oppe i Øieren. Flere af dem lod han hale op ad Vormen til MjØSe1l, bemandede dem stærkt, og roede afsted for at opsøge birke- beinerne. Han traf dem ved Kor-nahotmen (nu Ekornholmen ved 53 — Hedemarken amt.