Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/846

. H1SToB11—:. 835 klokken, men ribbungerne dræbte alle. der vilde begive sig til det aftalte samlingssted. De brændte de store gaarde ()ttesla(l og Hverveu; imidlertid red ribbungerne omkring i bygden og dræbte alle dem, de kunde overkomme. Sysselmændene gjorde et forsøg paa at angribe en ribbungflok, men bonden Jon Sand- havre, der bar mærket, red i hidsighed med nogle faa folk altfor langt forud for de øvrige, og ribbungerne fik dræbt ham og hans følge; derved blev de andre skrækslagne og tog flugten, for-fulgt af ribbungerne, der nedlagde saa mange, de kunde. Det lykkedes to eller tre gange at faa bønderne samlet,’ men saasnart de saa ribbungernes talrige hobe, tog de flugten. Ribbungerne gjorde sig til herrer over hele bygden, medens birkebeinerne, eller det egentlige krigsfolk, tilligemed sysselmændene flygtede vest- over Mjøsen til Toten og derfra helt ned til Tunsberg. Biskop Halvard paa Hamar maatte paa bøndernes vegne aabne under- handlinger med ribbungerne og bede om fred og forlig. De fik det imod at udi-ede en betydelig skat, hvorhos ribbungerne til- egnede sig alt det gods, der havde tilhørt de faldne. Skule JaPl drog samme aar fra Trondhjem med mange og gode tropper og en hel del lendermænd. Han havde ogsaa mange skibstømmermænd med sig og skibssøm paa kløv for at lade fartøier bygge paa Mjøsen. Fra Lillehammer sendte jarlen l8O mand under Kolbein Kefturyg og Ivar Utvik til Hamar, hvor de meget nær havde faaet fat paa Sigurd Ribbung, som med nød og neppe undkom til sit skib. Sigurd lod sig ro til Helgeøen, som hans mænd holdt besat, men sendte straks efter Erliny Rumstav til jarlen for at underhandle. Jarlen og Sigurd havde en sammenkomst, hvorved kun faa mænd var tilstede. Der handledes om at sende et gesandtskab til kongen og aabne nye fredsunderhandlinger. Imidlertid tog jarlen alle de fartøier, han kunde faa fat paa, ogsaa biskopens, og satte tømmermændene til at klinke sammen 5 nye fartøier, der var store, men blev saa daarlige, at de neppe kunde holde sammen, da arbeidet skulde gaa i den yderste skynding. J Haakon Haakonssøn var imidlertid kommen op til Eidsvold og sendte nogle tropper til Skule Jarl, men bad ham ogsaa at komme ned til ham og medtage de skibe, der nogenlunde kunde bruges. Jarlen havde nok faaet skibene paa vandet, men de var saa lække, at de neppe kunde flyde eller engang øses, saa at de ikke duede til at bruges i striden. Imidlertid havde ribbungerne forladt øen og roet ind hist og her til aamundinger eller viker; jarlen begav sig paa sine daarlige skibe til Ringsaker, hvorfra han fortsatte veien lige til Trondhjem uden at sende kongen noget bud. Skibene lod han dels ophugge, dels brænde. Han havde ikke udrettet det aller mindste til kongens nytte.