Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/848

H1STORIE. 837 sydsiden, hvorfor birkebeinerne maatte skynde sig tilbage alt, hvad de kunde, forat ribbungerne ikke skulde tage deres fartøier. Saaledes løb de ligesom omkap med hinanden paa hver sin side af elven og skjød paa hinanden, hvor elven var smal nok dertil. Da ribbungerne saa, at det ikke vilde lykkes dem at faa kongen afskaaren fra hans skibe, vendte de atter østover. Paa begge sider halede man skibene opad den stride strøm, forbi store stene, der laa i elven, og som truede med at knuse hvert fartøi, hvis tauget brast. Snart havde kongen faaet 14 skibe samlede, og lavede sig til at drage imod dem; ribbungerne flyttede nu sine skibe østenom kirken og drog dem op i Vingersjøen. Birke- beinerne roede efter, og uagtet ribbungerne havde indtaget en meget fordelagtig stilling øverst paa den høie, men for største delen af blød ler bestaaende aabred, styrede de dog lige imod dem. Ribbungerne tog fremdeles flugten og roede langs efter Vinger- sjøen, medens kongen forfulgte dem paa landsiden; da de var komne til den anden ende, sprang de i land og satte til skogs, men kongen var saa nær efter dem, at han fik fældet flere af de bagerste. Han fortsatte ikke forfølge1sen længer for denne gang, men tog alle deres skibe og vendte tilbage til det sted, hvor han havde forladt sine egne. Fienden havde taget den korteste vei over grændsen. Kongen vendte sig da atter vest- over, lod sine skibe paany slæbe over Fundeidet, derpaa op i Vormen, og videre til Mjøsen. Han reiste til Hamar, satte mænd til at bevogte skibene og begav sig derpaa tilbage til 0slo. Ribbungernes fører, junker Knut lod i 1227 fartøier slæbe fra Venern over Eidskogen til Glommen og derfra op i Vormen. Han kom helt uforvai-ende over nogle birkebeiner, der laa med nogle fartøier udenfor Eidsvold, og ribbungerne fik især ved deres større skibe saaledes overhaand, at birkebeinerne efter en hidsig kamp var nær ved at tage flugten. Da kom Jon Ketling og- E—rling Rum“9tav dem til undsætning paa en karve, og dette gav slaget en anden vending. Mandefaldet blev størst paa ribbungernes side, og de gav sig paa flugten. Knut styrtede sig i vandet og reddede sig med nød og neppe, mange af ribbungernes bedste folk blev dræbte, og alle deres skibe faldt i birkebeinernes hænder Haakon Haakonssøn kom i 1234 i tvist med biskop Paal paa Hamar, den i aaret 123l afdøde biskop Halvards efterfølger. Kongen begav sig til Oplandene, hvor han gjorde fordring paa Helgeøen i Mjøsen, der tidligere havde været kronens eiendom, men som baglerkongen Inge, der selv fandt sit endeligt paa øen. havde skjænket til biskopsstolen i Hamar. Kongen mente, at da Inge ikke var nogen retmæssig konge, men kun en bedrager, der efter birkebeinernes forsikring ei engang var en nordmand, men