Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/849

Denne siden er ikke korrekturlest

838 I—lEDEMARKENS Am-. en danske ved navn Trugils Tueskider, kunde han heller ikke bortskjænke noget af krongodset; enhver saadan gave fra hans haand maatte være ugyldig, følgelig krævede kongen nu øen som sin fædrenearv. Biskopen negtede imidlertid rent ud at ville give Slip paa øen, og kongen synes denne gang at have maattet drage bort uden at faa øen tilbage. Rimeligvis for at have en klemme paa biskopen og et sikkert tilhold i Mjøsen, paabegyndte kongen opførelsen af et kastel paa den lille holme ved Stein, straks nordenfor Ringsaker-, hvilken ogsaa efter biskopens sigende skulde tilhøre biskopsstolen. Bi- skopen havde imidlertid tilskrevet erkebiskopen og Skule Jarl for at indhente deres raad, og ifølge dette besluttede han at bringe sin sag ind for pavens egen domstol samt i den anledning per- sonlig at reise til Rom. Han tog den nærmeste vei over Vester- gøtland, Danmark og Tyskland og standsede ikke, heder det. førend han kom til paven. Denne udfærdigede fra Perugia en tordnende skrivelse mod kong Haakon den 5te Oktober 1234. Under 1lte oktober udstedtes paveligt beskyttelsesbrev for Hamar biskop, kapitel og kirke med deres gods og rettigheder, ved hvilken leilighed ogsaa kirkens jordegods, og først og fremst Helgeøen, opregnes. Efterat Skule Jarl var blevet hertug kom det til et forlig mellem bispen og kongen saaledes, at kongen beholdt Helgeøen. imod at give biskopsstolen nogle andre eiendomme i stedet, med hvilke biskopen erklærede sig tilfreds. Under stridighederne mellem Haakon Haakonssøn og Hertug Skule forefaldt der en del rivninger og kampe paa Hedemarken, og Hertug Skules søn Peter holdt engang Hedemarken besat med en betydelig styrke. Efter slaget i Oslo (124O) flygtede hertug Skule op paa Hedemarken og ud til Helgeøen, hvor han traf sin søn Peter. Derefter reiste han til Ullinshoj’ (Nes paa Hedemarken) og derfra til Trondhjem, hvor han faldt ved Elgesæter kloster. Kastellet paa holmen i Mjøsen, ved Ringsaker, var, som be- rørt, opført øiensynlig for at skaffe kongens mænd et fast punkt, hvorfra de kunde holde opsigt med den daværende, Skule Jarl hengivne biskop Paal i Hamar saavel som med jarlens hemme- lige eller aabenbare tilhængere paa 0plandene. Den var efter borgerkrigenes ophør mindre nødvendig, men sees dog en tidlang at have været vedligeholdt og anvendt som statsfængsel. Magnus Lagabøter kom 1276 efter midten af august over Ringerike, Hadeland og Toten til Hedemarken samt endelig til Eidsvold, hvor lagthinget endnu holdtes der. Hans hensigt med besøget paa thinget var at lade den nye eidsivathingslov vedtage. hvilket ogsaa skede den 2den september l276.