Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/850

HISTORIE. 839 Den retterbod, som hertug Haakon Magnussen under et op- hold paa Hamar vaaren 1293 udgav for Hedemarken og Toten, viser, ligesom retterbøder af 1297 og 1298, at magt- haverne og de fyrstelige ombudsmænd tillod sig flere misbrug, og at det var hertugens ønske at lette bøndernes kaar. Benderne har især været tyngede af den utilberlige skydsfærd. En bestemmelse, der maa have givet anledning til misligheder og underslæb, var landslovens VH, 14: naar nogen trængte til at kjøbe sædekorn hjemme, skulde kongens ombudsmand opnævne skjønsomme mænd til at anstille undersøgelse paa alle gaarde, om hvor der fandtes overflødigt korn, samt tvinge vedkommende til at sælge for gjængs pris. Til forebyggelse af alle misligheder bestemte hertugen for Hedemarken og Toten, at der til slige undersøgelser alene skulde opnævnes paalidelige mænd, og at be- ta1ingen straks skulde fremlægges, inden man drog bort, og efter almindelig pris, ikke efter en eller to mænds vurdering. Landdrotterne bavde begyndt med den skammelige færd at gjøre vægtlodderne tyngre end tilberlig for at forøge den land- skyldsafgift, som de skulde oppebære efter vægt Hertugen for- ordnede for Hedemarken og Toten, at en normal skippunder og smerpunder skulde ligge under lagmandens forvaring paa Hamar, den første af samme vægt som skippunderen i Oslo. Ogsaa med hensyn til ledingen eller rettere visøren foreskrev hertugen flere lettelser. For Hedemarken og Toten bestemte han, at der ved ledingsnævninger aldrig skulde opnævnes flere, end han selv havde foreskrevet i sit brev, og der maatte ikke bruges udpresninger mod benderne, efterat de var komne til skibet. Man ser heraf, at ledingsmænd ogsaa opnævntes fra de indre “distrikter, men da vistnok kun for at fremmede i Oslo eller andensteds ved kysten og hjælpe til at bemande skibene; thi Oplandene selv stillede ingen skibe og var ikke inddelt i skibreder. — I l333 under Hafthorse)memes Opstand mod kong Magnus Eriksen blev hamarbispen Halvard tagen tilfange af Sigurd Haj’thorsen, men slap les, da han lovede at laane ham paa nogen tid et biskopstolen tilhørende fast slot, vistnok Mjeskastellet paa Ringsaker. Ulv Saxesen, der hørte hjemme paa Hedemarken, var delagtig i denne fængsling og blev derfor sat i ban, men blev senere løst af bannet i 1337. — Den store mandeded 1349—-l35O har vistnok grasseret i disse landsdele som i andre, og den ovennævnte biskop Halvard døde af denne pest i 1850. Den forordning, som Haakon Magnussen den yngre i 1358 gav paa Nes paa Romerike for østerdølerne, er i det væsentlige en gjentagelse af de retterbøder, som Haakon Magnussen den