Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/857

846 l1EDEMARKENS AMT. da den betydelige bergværksdrift, som begyndte (i Kvikne ca. 1632, i Røros l644), foranledigede en langt større bebyggelse end tidligere og derfor nødvendiggjo1—de flere nye sognes oprettelse. Hele Nordre Østerdalen, med undtagelse af Rendalen, ud- gjorde imidlertid lige til 1735 et eneste præstegjeId med Sogne- præsten boende i Tønset (en tid i begyndelsen i Ty1dalen) og residerende kapellaner i Tolgen og Kvikne, hvilke kapellanier i nævnte aar udski1tes som egne præstegjeld, medens Lille-Elvedalen først i 1863 blev eget præstegjeld. Rendalen, der indtil 174l hørte under Aamot, har senere udgjort et eget præstegeld. Krigen med Sverige i 1643—45, som i det søndenfjeldske efter statholderen fik navnet Ham2ibalsfeiden, blev ført temmelig planløst og uden egentligt held, idet Sehested spredte sine kræfter i forskjellige retninger. Den hele grændsekrig kan snarere kaldes en række af gjensidige overfald end et planmæssig ledet felttog. Under denne krig udmærkede sig præsten Kjeld Stub til Ullensaker. Han var gammel krigsmand og en god ven af Sehe- sted, som havde taget ham med paa raad om den norske hær. I begyndelsen af 1644 overtalte statholderen ham til at paatage sig den øverste ledelse af grændsebevogtningen paa den hele Strækning fra Trondhjems len til Baahus. Saalænge krigen varede, drog han om fra grændsepost til grændsepost, ledsaget af I2 mand, som han selv underholdt. Ogsaa andre præster udmær- kede sig i denne grændsekrig, dels som bøndernes anførere, dels som ledere af speidervæsenet. Saaledes Herman I—Ianssøn, der havde været præst paa Nes i Hedemarken, men ved herredagen i Skien 1613 som hemmelig jesuit var bleven dømt til at gaa i landflygtighed. Da han havde faaet tilladelse til at vende hjem, vilde han ved trofast tjeneste i krigen gjøre sig fortjent til et embede eller en stilling, der kunde aabne ham lysere kaar paa hans gamle dage. Han blev af Kje1d betroet et slags opsyn med den vigtige postering paa Tolvmileskogen og skilte sig fra dette hverv til sine foresattes tilfredshed. En anden afsat præst, S8I?(lZ(Z ’I*homessøn, der i sin tid havde været den første sognepræst i Kristiania, skal ogsaa have gjort tjeneste som par-tigjænger. Ogsaa flere fogder indlagde sig under denne krig fortjeneste af fædre- landet Helt forskjellig herfra var de norske bønders l1oldning. og Sehested Synes oftere at have næret frygt for., at almuen ikke var utilbøielig at underkaste sig de svenske Under hele krigen rømte soldaterne i hele flokke fra sine regimenter. I l644 ind- fandt de fornemste bønder fra Eidskogen sig hos den svenske vagt ved“ Magnor bro, hvor de lovede selv at holde sig stille og at hindre andre nordmænd i angreb pa-a Sverige, ifald naboen lod dem iro. Det heder i et brev fra Hannibal Sehested af 28de O