Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/859

848 HEnBnARHENs A1HT. Ved denne tid bemægtiger svenskerne sig ad fredelig vei nogle bygder, som de senere har beholdt; de tog nemlig under en præstemand i besiddelse ad fredelig vei de ensomme skog- bygder Idre og Særna Landshøvdingen i I)alarne, Peter Kruse til Ornö.s, skulde holde øie med nordmændene, om disse tænkte paa et angreb paa hans provins, hvorhos han selv om muligt skulde forberede et ind- fald i Norge. Dalarnes beboede bygdelag var adskilt fra Norge ved milelange strækninger af øde fjelde og vilde skogmarker. Byg- derne eller grænderne Idre og Særna laa midt inde i grændse- skogen langs den østre Dalelv og var kapeIsogne under Elverum præstegjeld, og mod disse kunde dalkarlene vende sig uden stor risiko, saa meget mere som disse bygdelag stod i liden forbin- delse med moderlandet. Da Peter Kruse meddelte dalkarlene den plan at knytte disse bygdelag til Dalarne, havde de intet at indvende mod et tog, naar de fik til anfører kapellanen i Elfdals pastorat, hr. Daniel .]ohanson BusChomÎus. Daniel havde opholdt sig i Dalarne sin meste tid, og hans farfader havde været den første sognepræst i Mora. Da hr. Daniel indfandt sig i Mora præstegaa1—d, hvor lands- høvdingen opholdt sig, vilde han ikke paatage sig det tiltænkte hverv. Først da provsten over Østerdalarne, ()laus And-reæ Dale- karlus, forenede sine forestillinger med landshøvdingens, gav han efter, dog paa den betinge1se, at lensmanden Lars Olsson skulde være hans adjutant. Almuen i Elfdal, Venjan og 0xberg by i Mora stævnedes til at møde den 14de marts ved Elfdals kirke, forsynede med vaa- ben og niste. Hr. Daniel og Lars Olsson fik her af landshøvdin- gen en fuldmagt til at byde indbyggerne af Idre, Særna og Hede bygdelag fred og sikkerhed, hvis de frivillig gav sig under svensk herredømme, samt til at love dem gudstjeneste, lov og ret i lig- hed med de øvrige svenske undersaatter. Men skulde befolk- ningen mod forventning ikke ville underkaste sig, skulde de hjem- søge dem med ild og sværd. Hr. Daniel brød op 18de marts med 2O0 mand, nogle væbnede med bøsser, andre med staalbuer, atter andre med spyd; præsten selv, der formedelst et uheld, som var tilstødt lensmanden, var togets eneste aufører, marscherede i spid- sen med en musket paa nakken og med degnen, der bar hans alterbog, ved sin side. Hele fire dage gik med paa den 8 mil lange vei fra Elfdal til Særna kirke, hvor dalkarlene troppede op den 22de marts. Særnafolket, der var af fredsommelig natur og i de tidligere krige havde vist en meget tvetydig holdning over- for nordmændene, var ikke belavet paa noget forsvar; da hr. Da- niel havde stævnet almuen sammen og læst op sin fuldmagt for den, gjorde Særnafolket ingen indvending, men efterkom straks