Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/87

76 I—1EDEMARKENS AMT. steder er der paa grund af sprækkerne opkommet formelige kløfter i væggene, hvilke ender i smaa overdækkede huler inderst inde. “ Siderne sænker sig, som nævnt, tildels i terrasser fra rande11 til bunden. Fjeldet bestaar af rød sparagmit i svagt heldende lag, og bergarten gjennemsættes af sletter eller afløsn.ingsflader, parallele med lagene, og desuden er der steiltstaaende afløsnings- flader. De flade sletter giver terrasserne flad overflade, de steile giver trinene lodrette sider. Disse afløsningsfladers retning har vistnok været medvirkende til huggets dannelse. Det er omtalt, at vandet i huggets bund flyderi dybet, og videre er det paafaldende, at fjeldet her omkring er saa fattigt paa vand. Dette antyder, at alt vandet fra dagen gaar ned gjennem sletterne i fjeldet. og sandsynligvis har det i gammel tid paa dybet samlet sig til et underjordisk løb, der har mundet ud etsteds i Tysla, der angives at ligge 40 m. dybere end Glommen. I tidernes løb kan da denne elv have fordybet sit leie og undermineret fjeldet, saa at der samtidig med og under elvens erosion er foregaaet indstyrtninger. Det Synes at være bergartens afløsningsflader, der gjør stenen let angribelig, som har bevirket, at strømmende vand her har udrettet saa meget, og denne tanke bestyrkes yderligere derved, at der i denne egn findes to lignende hug i meget mindre stil, nemlig VPtl1‘ J:1tulhi1gg(1t og længer borte Spekhugget, der gjennem- strømmes af elven Speka. For at forklare Jutulhugget har— man ogsaa tænkt sig mulig- heden af, at Glommen engang kunde have havt sin vei gje1lHG111 hugget over i Tysla; imidlertid er den form for dale, som en elv af Glommens størrelse frembringer i disse egne, ikke den, som J utulhugget har, og en underjordisk erosion af det gjennem afløs- ningsflader paa dybet strømmende vand i forbindelse med ledsagende indstyrtninger af det ved erosioneu fremkomne aabne rum synes at være den simpleste maade til at forklare Jutulhuggets dannelse. Jutulhuggets paafaldende form har givet anledning til sagn om huggets tilblivelse, hvilke sagn er omtalte senere. HuIer, jetteg1—yder-, stensk1—ed og kilder-. Hulen Der er faa huler i amtet. Der omtales en fra Hof herred i bergtoppen «Klokken», som ligger ca. 10 km. i øst for Glommen. Hulen siges at være dyb og lang, og der knytter sig adskillige sagn om bergfolk til den. JettPgryder forekommer paa forskjellige steder; saaledes er der to halve jettegryder i Pramhus skog i Eidskogen herred, den øverste ca. l75 m. o. h.; den ene er omtrent 0.7 m. dyb og O.5 m. bred; den anden er større, ligger ligesom den første umiddelbart