Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/880

HIsToH1E. 869 Halvor Hoel blev selv hjemme. Toget fra Hedemarken kom ikke langt, da deltagerne lidt efter lidt gik bort; de fandt for mange betænkeligheder ved at gaa med. Mod bønderne, som nærmed sig Kristiania fra Hallingda1, Valdres og Ringerike, blev der sendt solda- ter, og toget blev splittet. 27 O af deltagerne blev arresterede, men deraf slap man løs alle undtagen 5 og senere 4 af disse. Der blev reist sag imod hovedmændene for bevægelsen, og den trak længe ud. Først i 1826 faldt høiesteretsdommen; Halvor Hoel, som ved en kommissions dom af 1822 var blevet frikjendt, blev dømt til at arbeide et aar i jern paa nærmeste fæstning, og flere af del- tagerne blev dømt til strafarbeide. Men straffen blev af kongen nedsat til at gjæ1(le det samme antal maaneder, som høiesterets- dommen bestemte aar, og strafarbeidet omgjordes til arrest. “Tungest var det vistnok for Halvor at betale sin del af proces- omkostningerne; det var han blevet dømt til, og de beløb sig til 90O spd.; han holdt paa med betalingen af dem i mange aar. Efter høiesteretsdommen søgte Halvor Hoel audiens hos kongen, da han var i Kristiania, og klagede over de økonomiske vanske- ligheder, han var kommen i ved processen. Kongen gav da Hal- vor en aarlig pension af 150 spd. Under thraniterurolighederne var der en del optøier paa Hedemarken, hvilke vistnok ikke direkte var fremkaldt ved Mar- kus Thranes agitation, men dog var paavirket ved denne, og den var nærmest rettet mod inkassatorer, aagerkarle og blodsugere. De for amtet vigtige begivenheder i retning af kommunika- tio11svæsenets udvikling er omtalt ovenfor, saaledes bygningen af veie, dampskibsfarte11s udvikling, særlig paa Mjøsen (pag. 766) og “anlægget af alle jernbanerne (pag. 724). Amtet fik en kjøbstad ved lov af 26de april 1848 «om en kjøbstads oprettelse i Vangs præstegjeld», og en anden kjøbstad fik amtet ved lov af l5de april l854, hvorved Kongsvinger leir -og tilstødende strækninger skal være kjøbstad under navn af « Kongsvinger » . .4mfmæn(l i He(lemarkens amt. Oplandenes amt oprettedes ved resolution af 22de februar 1757. Den første amtmand var Mat- .thia-s C()llett, som boede paa Kvæka i Vang. Han døde l759. Christian .P(’Y6’l’“5’(?)2, amtmand fra 1761—1768, før oberstløit- nant og Zahlkasserer, blev som amtmand boende i Kristiania. Han forflyttedes som Stiftamtmand til Bergen i 1768. Baron Chr-isti(m Frederik Holk, amtmand fra 1768—-178l, boede først paa Ringnes i Stange, senere paa Lovisenberg i Vang. Ved hans død 4de april deltes amtet, og Hedemarkens amtmands- embede blev oprettet 11te april 1781. “ Den første amtmand var Ditle1; von BentZ, udnævnt 17de april l78l; han var født i Aarhus 1Ode december l744 og døde