Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/96

AARST1DERNE OG VEIRLIGET. 85 Antallet af dage med frost (tab. II a) er paa høiere liggende stationer betydeligt Af aarets 365 dage er der paa Tønset 223, i hvilke der indtræder frost, paa Rena 209, paa Aabogen 182 og paa Hamar l72. I amtets laveste dele er det følgelig omtrent det halve antal dage om aaret, da der indtræder frost. Antallet af dag-e, i hvilke middeltemperaturen er under 00, er ogsaa betydeligt paa Tønset 181 dage, paa Rena 157, i Elve- rum 160, paa Hamar 151 og i Aabogen 151 (tab. II a). Amtet har i det hele en temperatur, der er noget høiere, end man efter den nordlige beliggenhed og efter høiden over havet skulde vente. I Østerdalen mellem 61 og 620 nordlig bredde er der saaledes en gjennemsnitstemperatur 6Ò høiere, end man efter beliggenheden skulde vente. Norge er, som bekjendt, i forhold til sin beliggenhed meget gunstigere stillet end andre lande paa lignende høie bredder. 0mkring Lofoten er der saaledes en gjennemsnitstemperatur hele 24Ô høiere, end man efter breddegraden skulde vente. Dette overskud, som kaldes den thermiske anomali, eri Østerdalen som nævnt 60, et høit tal, om det end er meget mindre end anomalien ved kysten. Hvorledes de midlere maanedlige maxima og minima kan variere, sees af tab. II b. Den normale regnhøide eller rettere M()(Ibø“)‘h-øí(Z(?72. varierer i Hedemarkens amts stationer fra 796 mm. ved Rasten til 368 mm. i Tønset. I Rena er den 755, i Aasnes 732, i Aabogen 73O, i Elverum 609, paa Hamar 549, i Baggerven 470 (tab. IIIl. Nedbøren er underkastet sterke fluktuationer; for at faa paali- delige normalværdier for ne(lbørmængden for en maaned og for aaret kræves derfor Observationer fra en lang aarrække. Det vil sees (tab. III), at maaneden med den største nedbør er i alle stationerne i gjennemsnit juli maaned. Mindst nedbør, er der i regelen i februar, saaledes paa Aa“snes, Elverum, Rena Rasten, Baggerven i Stor-Elvedalen og Hamar; i Aabogen er der mindst nedbør i marts og paa Tønset i april.r Det enkelte aars nedbørhøide kan afvige betydelig fra den normale, og nedbørhøiderne i de paa hinanden følgende aar er uregelmæssige og forskjellige for de forskjellige dele af landet. Værdierne for de allerstm“ste overskud over og de allersførst(— under- sk11d under normalen findes ved indsamling af observationer, der maa fortsættes i en aarrække, for at finde en nogenlunde tilnærmet værdi af de absolute maxima og minima. Tabel IV a viser for et enkelt aar, 1900, nedbørens afvigelser fra den normale for hver station og for maanederne og for aaret