Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/115

I02 LIS’I’ER OG MANDALS AMT. 20—30 m. mægtigt lag dækker hele det centrale Skagerak og naar lige ind til den svenske og norske kyst og i disses fjorde, endskjønt det i nærheden af kysten som oftest overdækkes af den baltiske kyststrøms opblandede og ved denne aarstid betyde- lig koldere vand. Den baltiske strøms vand er nemlig i langt høiere grad end andre vandlag underkastet de temperaturveks- linger, som aarstiderne medfører. Om sommeren, da dets tempe- ratur kan gaa op til over 19Ô C., er det det varmeste vandlag paa hele Nordatlanterhavets gebet, men om vinteren det koldeste, da dets temperatur synker til lidt over + lo C. og stundom lige til 0Ó og + lo og derunder. Som Sta-digt overfladevand er det i uafbrudt berøring med atmosfæren, og luftens temperatur indvirker betydelig paa det. Medens der om sommeren er et baltisk overfladevand ud- bredt over Skagerak umiddelbart ovenpaa bundlaget af oceansk saltgehalt (34 pro n1ille), er der om vinteren ba1nkvand i Skage- raks ove1—flade ovenpaa 34 pro mille-vandet; bankva-n(let om vinteren er undertiden mægtigere end det baltiske overfladelag om sommeren. Dette vil med andre ord sige, at det oceanske vandlag af 34 og 35 pro mille saltgehalt pleier at vokse og stige til et høiere niveau om sommeren end om vinteren Der er saaledes en aarlig periodisk veksling i Skageraks overfladevand, idet ha-nkvandet om høsten og vinteren indtager det baltiske overfladevands pladS. Dette begynder i august og slutter i marts, da bankvandet atter trækker sig ud af Skagerak og fortrænges af den baltiske strøms vandmasser. Denne veksling af bankvand og ba?ltisk vand er imidlertid ikke fuldstændig den samme aar om andet; og denne veksling antages at have indflydelse paa sildens vandringer og dermed paa sildeflsket i Skagerak. I den baltiske strøms vand hører silden ikke hjemme. Silden opholder sig nemlig om vinteren i det underliggende varmere vand; den gaar vistnok op i de øvre kolde lag, men forbliver ikke længe der. HaVets temperatur er allerede ovenfor a-ngivet, hvor denne temperaturs indflydelse paa luften omtaltes. Den hidsættes dog atter her (se tabel side 103). Som eksempel paa br(eHdingens magt omtaler Keilh-au en st-en ved Lindesnes fyr, hvilken efter beregning havde 3l kubik- alens indhold, og som i en vinterstorm blev væltet omkring af brændingerne, efterat disse først havde passeret en foranliggende beskyttonde klippe af 50—80 fods høide. Stene11 selv laa i et Snes fods høide over havet. Under saadanne storme sprøiter sjøvandet helt over fyr- taarnet, hvis lanterne har en høide af l49 fod o. h.