Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/152

VASDRAG. 139 sig vade; ved dette vands sydende er udløbet, som kaldes Thing- oset eller ‘Silsesprangef, en længere smal og trang fos, hvis bund er grov stenur. Fra Lygne til V6))[ZBj?)—S’—S‘ —— omtrent 3f-1 mil —— er elven godt flødbar. Vendefoss har kun 1.5 m. fald og er opfyldt med store stene. ’ “ I flom og ved megen regn svu1mer elven betydelig op og har da saa stor vandmaSse og strømhastighed, at man ikke engang i almindelige pramme uden fare kan komme over. Nedenfor,Vendefoss er Gryf(;f()sserne, to fosser paa tilsammen 3—4 m. fald. Mellem fosserne er en bagevje, som kaldes Ræge- t*igen. Straks nedenfor er .føsZfoss, en langstrakt fos, 4—5OO m. lang. Elven løber her gjennem én smal fjeldrende med lodrette vægge. Derpaa kommer .KZOlll’l’(’jO—S—9(“)t lidt nedenfor, ligeledes en langstrakt fos fuld aflstørre stene; noget over 1 km. nedenfor KlomrefosS ligger Kvaasj’oss(1)z med I1?t?(l(IS—S’ff6ï)l(’7l straks ovenfor Kvaas kirke; dette er den betydeligste fos i Lygna og er senere omtalt, hvor elven er kommet ind i Lyngdal herred. Broer er Birkelandsbro, en træbro paa trækar for rideveien op igjennem Laukrodalen, samt en bro ved B11—ygg(—s(xakgaai-dene. Nord for Lygne er der ingen flødning, da her ikke er tømmer- skog; syd for Lygne tjener elven til tømmerflødning i flomtiden, men selv da er flødningen vanskelig, og megen last knuses ved Kvaassteinen i Lyngdal. Laksen gaar kun op til Kvaassteinen, saa at intet laksefiskeri foregaar i Hægebostad herred. Derimod fiskes ørret, der dog for det meste er liden. [Af tilløb optager Lygna mange i Hægebosta(l; de betyde- ligste er: Homsfølsaa, der i sin vestligste del kaldes Fru-aa, danner afløb for en hel del .vande, Bjørn-(al)z, Kis1:atn og Homsføl1:at)2, og falder i Lygna. der, hvor Lygnedal først udvider sig og bliver be- bygget. “ Landdal.c(1lv: har sine kilder tildels i Aaseral herred, fra Juv- vatn, og dels fra Hægebostad herred, hvor den danner afløb for Homsratn, Sandc:(1tn, SjeI1—11livatn og Bll’Å’6’Sf(ll“(lZIlV: efterat bækkene fra alle disse vande er komne sammen, falder den samlede elv i Livatn, hvorfra Landda“lselven, der videre optager afløbet fra Hagavatn og Fisklandsvatn, løber ud i nordenden af Lygne. Elven er udenfor flomtiden vadbar. Landdalselven optager ]1’vitaa, der kommer fra Hagavatn og Fisklandsvatn, og styrter sig i en fos udover fjeldvæggen. Elven kan trods sin beliggenhed saa høit oppe i landet sees langt tilhavs og bruges som sjomærke. Ste“inslandsaa kommer fra Gletnevatn og er et temmelig be-