Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/156

Denne siden er ikke korrekturlest

VASDIlAG. 143

lIam-eholtfjernbæk og den større Kalve(jernbæk, der kommer fra

Høkrevatn paa grændsen mod Fjotland, falder begge i Landsløgvatn. Kotaa. der kommer fra Kota-avatn og falder i Øjusvatu, t-il- hører delvis Fjotland herred. Fra vest optager den talrige ti1løb, som navnlig i Siredalen herredS nordre del er korte. De betydeligste er: Torelc“. der fra Hilleknutens østre del falder i Øyarvatn. Fisk(—Pl1— har sine kilder paa begge sider af Rensknuterne, gjennemlober Fiskevatn og gaar forbi Steinulvstø ud i Kvina. .lIiU11(“l1— dannes ved sammenløb af St(—nbro-, 1lIi(ja— og Salmeli- laakkene og fører en temmelig betydeligWvandmasse ud i Kvina. St(‘nesb(ek og Rihjordsb(ek falder begge ud i Hompstølvatn og har sine kilder øst for Hovfjeld.] Kvina eller S(()Y’(l(l(’ll, som den i Fjotland kaldes, gjennem- strømmer i Fjotland hoveddalføret, den saakaldte l’(—sti-e1lal. Fra Øjusvatn indtil lidt syd for HompStølvatn danner den, som berørt, grændsen mellem Fjotland og Siredalen herreder. Paa sit senere løb gjennem Fjotland herred danner den flere mindre fossefald, de største ved gaardene Risøen og Nedre Kvinlog. Strømhastigheden er paa de fleste steder temmelig betydelig: mindst er den forbi Risnes til Netland og fra Nedre Kvinlog til grændsen mod Kvinesdal herred. Ved RiSnes, Netland, Moland og Nedre Kvinlog kan elven passeres med baade. Ved Lindel(m(l og Om-e Keinlog fører broer over elven. [Af tilløb modtager den i Fjotland mange, af hvilke dog de fleste er ubetydelige. De største er: .—f.ll-9fO(ZZ(’(’ZUc’7l, der kommer fra Aasen-al herred under navn af S(mdlonene„ falder i Eieiml1;afn, hvorfra elven gaar til Kvina, og Knabeaa, der gjennemstrømmer Knabedalen.] I Kvina flødes i Fjotland en del tømmer. I de fleste vasdrag er ørret, som dog er liden. Kvina kommer fra Fjotland ind i Liknes herred og løber gjennem en trang fjelddal. men med forholdsvis roligt løb indtil Røineslan(l gaard, hvor den kan passeres med baad; længere nede bliver dens løb stridere. Her danner den den betydelige Ra“fbss, 24 m. høi, idet elven styrter sig ned gjennem en smal fjeld- kløft i den bratte fjeldvæg. Ved foden af fossen udvider elven sig og danner et lidet vand, hvorefter den — fremdeles med temmelig betydelig strømhastighed —— fortsætter sit løb. Ved Liknes kirke forener den sig med den østfra kommende Lilleaa, hvorefter elven tager en mere vestlig retning og følger den søndre “fjeldvæg, der begrændser dalen, indtil den falder i Fede- fjorden. I sin nederste del er elven farbar for baade.