Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/164

Denne siden er ikke korrekturlest

vASDnAG. 15I Forandringen i vandstanden i Siredalsvat-n er 3 m., sjelden Op til 4.5 m. Siredalsvatn er et godt fiskevand, der er ørret, myr og aal. Siredalsvatn befares af en dampbaad. Den største dybde i vandet er i den nordlige del ud for ÂVHkh(’ZZ(’l’(’)?, hvor det er 168 m. dybt; syd for Vir(1g er dybden 1ö() m., ved J(j(l(l-S“llIl(l 45 m., ud for ]x’emsf1)rli 128 m. Siredalsvatn fryser ikke hver vinter. I 19O0 islagdes vandet 14de februar og gik op 18de april. Af de 14 aar, for hvilke der er beretningen var Siredals- vatn helt islagt i 8. De andre 6 aar har det været aabent hele vi11teren, kun paa enkehe-viker har der Hggetis. De aa-r, vandet har lagt sig, har iSlægningen gjennemsnitlig fundet sted 6te februar og isløsningen den 30te marts. Det gjennemsnitlige antal dage, da der har været is paa Sireda.lsvatn i de aar, vandet har været helt tilfrosset. er følgelig 52 dage. Det gjennemsnitlige antal dage islagt vand for alle I—l aar er 29 dage. “ ](íZ(’[)“O)’(Z(’Il er med G(l(I—S’(îfl(I((().()T’(Y(‘)) 10 km.’* Stor; Kilefjorde11 er 8.5 km. lang og indtil O.Ö km. bred og ligger 165 m. o. h. Den ligger i sin nordre del helt“inden Hornnes og Iveland herred i Nedenes amt, og sydligere danner den herredsgrændsen mellem de nævnte l1erreder og Hægeland herred. Fra Kilefjord staar elven i forbindelse med Gaaseflaafjorden,. l1i1 m. o. h., i 2 afløb. Lygm1, hvorfra Lygna eller Lyngdalselven har Sit udspring, ligger i Eiken i Hægebostad, er 8 km.* stort og 11 km. langt. Høiden over havet angives paa amtskartet til 560 fod, hvilket maaske er vel lavt. Høiden synes at være ca. 205 m. Lygne er et vakkert vand med skogdækkede omgivelser, gaarde og høie fjelde paa sider-ne. I vandet ligger en større skog- dækket ‘ø. S(RZtII’L’(lf72 i Nes ligger forholdsvis lavt, 25 m. o. h., og er 7.8 km.2 stort, er taalelig rigt paa fisk, har skogdækkede o1n- give-lser. Det er forholdsvis bredt, op til 2.Ö km., og km. langt. I vandet ligger nogle øer, af hvilke den største heder Storøen. Vandet har afløb til (iri.s(åfjor(]en, Som gaar op fra Flekkefjord. ]VVI’(U)IL’(l)’(3Il i Vause og Heri-ed er 5.3 km.=’ stor og ligger saa lavt, at det nu er kanaliseret, saa det kan befares med damp- skibe. Vandet i Framvaren er delvis salt, saa her er baade fersk- vandsfisk og saltvandsfisk. Fra Framva1—ens nordlige del gaar mod vest Listeid over til Eidsfjorden og mod øst Briseid over til Ofte-fjorden.