Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/169

Denne siden er ikke korrekturlest

156 L1STER OG MANnA1.S AMT. Lindegu-ist siger i 1856, at jorden er i hele amtet, paa faa undtagelser nær, skarp og brat. Naar undtages Vanse og mindre dele af kystdistrikterne, udgjør amtet en række dalfører, der er skilte ved fjel(lrygge og udvidede ved kysten, og som gaar op mod høifjeldet. Klimaet er forskjelligt i dalene og paa heiegaardene, og jordbundens beSkaffenhed er ogsaa forskjellig. Paa heiegaardene bestaar agerjorden i regelen af myrjord eller muldjord med sten; i dalene er derimod sandjord forherskende. Dette gjør, at jord- bruget fordrer megen gjødning. Mangel paa tilstrækkelig ød- ning er derfor den største hindring for jordbrugets fremme, og tilgangen paa hjælpegjødningsmidler er i almindelighed liden udenfor byernes Omegn og dele af kystdistrikterne, navnlig Vanse, hvor tilgang paa taug er forholdsvis rig. Kli1naet er i det hele taget gunstigt, ikke alene for ager- brug og kvægavl, men fleresteds ogsaa for frugtaVl; frostlændte gaarde hører til undtagelser, og som følge heraf lider man sjelden af egentlige misvækStaar. Heiegaardene er bedst tjent 111ed tørre og varme somre, dalgaardene med regnfulde. Kystdistrikterne lideri regelen mindre i begge tilfælde Den tidlige vaar og sene høst, navnlig i kyStdistrikterne, giver lang arbeidst-id til oprydningsforetagender. Sandjo1—den fordrer liden hestekraft, færre og e11klere agerbrugsredskaber, og denne jord maa i almindelighed kaldes meget letbrugt. Poteter trives godt og er gode. Landmandsprodukter finder i regelen afsætning i amtets byer, og de forbedrede kommunikationer er komne jord- bruget tilgode. At amtet trods sin beliggenhed temmelig langt mod syd med forholdsvis gunstigt klima i det hele ikke kan regnes til de frugtbare og rige landsdele, har for en stor del sin grund (leri, at de bergarter, som sammensætter landet i det hele ikke smuldrer let, og hvor de smuldrer, giver de ikke anledning til dannelsen af frugtbart jordsmon. Det er før omtalt, at granit dækker overmaade store stræk- ninger af Lister og Mandals a1nt, og skjønt dens evne til at s1nuldre er forskjellig, saa er dog granitens jordbund altid fattig paa kalk, og den er i regelen heller ikke rig paa fosforsyre. l)en Vil helst danne skarp og skrind jord, der let slipper vandet igjennem og trænger megen og stadig gjødning. Grundfjeldet danner, som før omtalt, det faste fjeld paa strækninger nær kysten, og her optræder nogle marine afleininger af sand med ler under, og disse horreder ligger nærmere byer og havet, hvorfor man her skulde vente større arealer af ager og eng; omend disse kystdistrikter paa gneisen i det hele har mere dyrket land end de indre granitlandskaber, saa er dog forskjellen