Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/171

]58 I.1STER OG MANDA1‘S AMT. saa at den ikke kan komme jordbruget tilgode uden ved anvendelse af uforholdsmæssige bekostninger. Det dyrkbare land i Lister og Mandals amt ligger ofte paa moer og te1—rasser ved elvenes udløb, men tildels bestaar moerne af gi-ovt grus, som kun giver en mager bund for dyrk- niugen. Gamme1t agerland, der gjenlægges, gaar mange steder inden faa aar over til lyngmoer, dersom det ikke bliver overgjødslet. Den forholdsvis bedste jord forekommer i bakker og forsænk- ninger mellem bergknauserne, navnlig paa de saakaldte heie- gaarde. Men terrænet er her meget kuperet, og de dyrkbare strækninger er smaa og spredte mellem fjeld, ur og myr. Driften er forbundet med store besværligheder. Her kan sjelden bruges plog, og saavel gjødningsemner som høstens udbytte maa i almindelighed bæres. Det dyrkbare jordsmon i amtet er paa særdeles mange steder i de øvre dalfører og ofte paa heiega-ardene, hvad man kunde kalde glacial aur i forsænkninger; det er større stene og mindre stene, ofte skarpkantede, som ligger i en masse bestaaende af lerholdigt sand og smaa stenfragmenter. Dette jordsmon er ikke daarligt, idet det i regelen ikke er saa udvasket og berøvet sin finjord, som den sand og aur, som danner terrasser og moer. Moerne oppe i dalene, indlandsterraser, er sammensat af rul- lede stene og udvasket sand, hvilke moer ofte har godt jords- mon for furu, men ikke er saa tjenlige til opdyrkning. I lavere niveauer, indtil noget over lOO m., er der i dal- førerne ofte store flader af terrasseland, saaledesi Siredalen, Kvinesdal, Lyngda1, Undal, Mandal, Søgne, Toridal og Tovdal; skjønt disse terrasser kun indeholder lidet ler, ialfald i saa ringe dybde, at det kan komme planterne tilgode, saa maa det baade ved sin udstrækning og ved sin jevne overflade regnes til amtets gode dyrkningsland. Saa er formuldet myr undergrund for meget af det dyrkede land i amtet, og disse myrer er senere andetsteds omtalt. Vanse herred, til hvilket det flade land paa Lister hører, har hele 11.2 pct. ager og eng, hvilket skyldes under-grundens beskaffenhed over en del af herredet, idet der over henimod en tredjedel af samme optræder sand, aur, ler med fremmede blokke og lidt flyvesand, overhovedet et land med bygning, som ligner Jæderen og Jylland. Lister er, som før nævnt, et fladt forland, der stikker ud fra de bjergfulde heier, et land vestligst oversaaet med sten, i de østre dele med flyvesand, og midt paa sletten er en svær torv- myr, som skaffer bønderne brændsel. Det egentlige Listerland, eller den saakaldte Sy(lbygd, er et