Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/203

I9O LISTER 0G MANDALS AM’l’. af hvilken aarsag fjøset raadner i saa kort tid, at man sædvanlig bare beregner dets varighed til l.0 a lå aar. Paa flere steder, er fjøsene in(ldelte paa den maade, at deres ene halv— eller tredje- del gjøres omtrent 3 alen dybere end den øvrige del af fjøsgulvet og bruges til gjødSelsted. Videre heder det i 1856: Kjørene staar i fjøset omtrent lilje maaned og slippes aldrig fra baasen i denne tid. Fjøset er lavt med neppe 2 alen høie vægge og aldeles mørkt, naar «dotte- holet» er lukket. Kreatux-erne bindes ved væggen, og der gives hverken krybbe eller fodergange. Dyrene fodres den hele vinter for det meste med «skogshøi» og halm, og paa Vaarsiden maa man undertiden komme til hjælp med lyng, «skav» (barkÎ). «braadtɔ (smaa kviSte især af birken, indsamlede under løvsprætningen), og undertiden nødes man at gribe til selve sengehalmen. Man an- vender saa megen omhu og forstaar at bruge disse magre foder- midler med saa megen skjønsomhed, at kjørene holdes i taalelig godt huld, men megen melk kan alligevel ikke erholdes uden at fodre med bedre hø, hvilket dog sædvanlig ikke strækker til mere end til de nybaarne og mest melkende kjør. Om vaaren maa kreaturerne ud og søge sin føde paa bløde og kolde myrer, hvor- ved de undertiden maa vade over stride bække med koldt sne- vand, og hele sommeren maa de gaa paa meget magert skogbeite. I kystherrederne i Mandal fogderi begynder slaatonnen i juli maaned; at man slaar ved St. Hans tid, er sjeldent eller ren undta-gelse, men først i juli eller et stykke ud i juli pleier den at begynde I indlandsherrederne begynder de noget ud i juli, men holder ofte længe paa. I kystherrederne i Lister fogderi begynder de oftest ogsaa først ijuli, i indlandsherrederne mest midt i juli, og saa holder de for eksempel i Siredalen paa at slaa, til sneen kommer. Landbrugsdirektøren har beregnet avlingen af hø i aarene 1891—95 til 325.5 kg. pr. tiar, og da engarealet udgjør l53.7 km.2, skulde høavlingen i Lister og Mandals amt udgjøre i gjennemsnit 50 O29 tons eller med et rundt tal 5O 0O0 tons. I 1900, som var et godt middelsaar, antoges udbyttet at være 5pct. høiere eller 52 53O tons. H(mzeg(mg(We i amtet er af meget forskjellig beskaffenhed. I Randøsamd, Tl3(3l-d og ()(Z(Z(3)’)l(’—S’ er hjemmehavnene paa mange steder utilstrække1ige, hvorfor staldfodring ofte benyttes. Længer op, i Ve)mesla og Om-ebø, er havnegangene tilstrække- lige, og tildels ogsaa i Zff(I—3g(’Z(t)I(Z. I Sogns er hjemmehavnene som regel tilstrækkelige i herredets udkanter, men i den midtre del maa man ofte fodre inde til august maaned. I HaLSaa og Hart- mark er hjemmehavnene ikke tilstrækkelige og ikke heller i Holme, men i ()islebø, Lærdal og Finsland er de nogenlunde til-