Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/211

198 1.1sTER OG MANDALS AMT. ladende eller ialfald for stor, eftersom tællingen i 1891 fandt sted 1ste januar eller efter jul, medens den i 19O0 fandt sted 3dje december eller før jul, og som bekjendt er det mange steder en almindelig skik at slagte en gris til jul. St0rfæ. L—indeguist, som reiste i amtet i 1856, før man havde gjort noget forsøg paa at indføre telemarkskvæg eller forædle den stedegne raee, skriver: Kjørene er smaa og uanselige, men overordentlig haardføre og melker godt i forhold til sin størrelse og fodring. Kvægavlens opkomst er her hovedsagelig beroende paa bedre sommerbeite og kraftigere vinterfoder. For at kunne skaffe bedre beite og mere kraftigt foder maa man ty til myrdyrkning, engvanding, dyrk- ning af græs og poteter til foder o. s. v. samt i fornødent fald anvende kunstige gjødningsmidler, indtil jorden kommer i god magt. O Denne beskrivelse passer nogenlunde paa kvægrøgten over det hele amt med undtagelse af nogle mod Setesda-len grænd- sende sogn, hvor man har gode havnegange og bedre hø til vinterfoder. I disse sogn er kjørene, ihvorvel af aldeles samme raee som i den øvrige del af amtet, dog betydelig bedre og tem- melig lige Øvre Telemarkens bedste kjør. Kvæget i Lister fogderis kystherreder er nu som regel blandet; tidligere blev det blandet med ayrshire, saaledes i Vanse, Hitterø og flere steder. Andre steder er det ogsaa blandet med tele- markskvæg; i enkelte herreder, som Spangereid og Herred„ maa kvæget betegnes som stedegen kystraee eller det saakaldte lyng- dalskvæg. I indlandsherrederne i Lister fogderi er kvæget ofte stedegent, men tildels blandet med telemarkskvæg. I kystherrederne i Mandal fogderi er kvæget meget blandet med ayrshire og telemarkskjør, men fremfor alt med lyngdals- kvæget, som antages at passe for disse egne. I de indre herreder af Mandal fogderi er der vistnok i sin tid kommet ind ayrshire- kvæg og ogsaa lyng-dalskvæg, men nu er det telemarkskjør og setesdalskvæget, hvilket sidste staar nær telemarkskvæget, med hvilket det stedegne kvæg er blandet Lyngdalstypen støttes af det offentlige i kyst— og sletbygderne og telemarkstypen i indlandsdistrikterne. Lyngdalskvæget er kystkvæg, helst rødt, kollet, ikke stor-t, 25O—3()O kg.; kjør-ene er udprægede melkedyr, naar de bliver godt stelt; det er ikke synderlig anselige dyr, skjønt kropsformen er upaakIagelig, om end brystet er noget skarpt og afskydende. Lyngdalskvæget er endnu uensartet, og arbeidet er nyt; hvor- ledes typen for en ensartet lyng-dalsrace skal se ud, er endnu ikke afgjort