Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/212

Denne siden er ikke korrekturlest

F.1§1)B1FT. 199 Der klages nu over, at lyngdalskvæget er gaaet tilbage, og som aarsag angives skjødesløshed ved valget af okser og disses benyttelse til bedækning i en altfor ung alder. “ Der klages videre over, at opdrætterne ikke holder paa sine bedste avlsdyr, naar der stilles dem en god betaling i udsigt Lyngda1skvæget har dog allerede fast fodfæste og synes endog i enkelte strøg at skulle fortrænge telemarkskvæget. I kysteg11ene søges resterne af egnens stedlige dyr skilt ud af blandingerne og udviklet til en egen race eller stamme. Dette arbeide viser paatagelige resultater-, om det end var vanskeligt at finde tillægsdyr af ren type, fri for paatagelige mærker af ayrshireblandiug. Især var det vanskeligt at skaffe springokser, efterhvert som avlsforeninger stillede krav om saa- danne. Det synes at skulle gaa i den retning, at telemarkskvæget bliver almindeligt i de øvre bygder, medens lyngdalskvæget vinder udbredelse i de nedre. I de øvre dalfører som i Siredal har de havt et svart- sidet stedegent kvæg, som staar telemarks— eller setesdals- kvæget nær. Kvæget i Setesdalen er en lidt ændret form af telemarks- kvæget og er bedst udviklet i amtets nabobygder Hornnes og Evje. Dette kvæg staar i bygning og anlæg saa nær disse egnes egne dyr, at det kun uegentlig kan kaldes krydsning. Denne avl giver et godt reSult-at, og afkommet holder sig uden tilbøielighed til udartning eller degeneratio11. De bedste legemsformer og størst ensartethed er i Siredalen, Hægebostad og Eiken, hvor der ogsaa er de bedste beiter. Ayrshireracen, der i en aarrække fortrinsvis blev søgt udbredt ved indkjøb af avlsdyr, anvendes nu kun rent undtagelsesvis. Ayrshireblandingerne er ikke tjenlige til avlsdyr, selv om de som brugsdyr kan være noksaa fordelagtige. Lister landboforening anskaffede i 1879 en sta1nokse af ren ayrshirerace fra Aas høiere landbrugsskole; Hittero la11dboforening fik i l878 en stamokse af ayrshireraeen; Nes lan(lboforening fik i l88O en stamhjord af telemarkskvæg paa gaarden Søiland i Nes sogn ved Flekkefjord. I Lister fogderi ofres ikke lidet paa iu(lkjøl) og un(lerhol(l af stamokser. Skal dette svare til hensigten, maa der samtidig blive rigeligere fodring og bedre pleie aaret rundt. I enkelte bygdelag er man ikke omhyggelig med melkningen, idet der ikke lægges vægt paa, at der bliver melket ud til sidste draabe. En omhyggelig udført melkning er en af hovedl)etingelserne for, at der skal kunne oparbeides en god melkerace.