Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/213

200 1.1sTI—:n ()G MANDAI.S:m1T. Der, hvor der i den senere tid er blevet adgang til at faa melken solgt til meieri, sees paatagelige forbedringer i fodringeu og behandlingen af dyrene i det hele taget Erfaringen og den mere eller mindre forkrøblede kvægtype viser dog, at folk ofte giver sit kvæg forlidet mad. Dyrene faar om vinteren knapt vedligehold af sit legeme, og der levnes lidet eller intet til produktion af melk eller kjød. Det svage punkt i fjøsstellet er fodringeu og den fuldstændige mangel paa regnskab over fjøsetS udbringende. Fra slutten af det 18de aarhundrede fortælles, at kvæget her i amtet var smaat og kjendelig mindre end 80 aar tidligere. Tilbagegangen tilskrives daarligt opd1—æt og fortidlig bedæk- ning af kvigerne. I Lyngdal, hvor det forøvrigt var slet bevendt med kvægbruget, havde fogden og sorenskriveren i slutningen af det 18de aarhundrede forskaffet sig en fremmed (angivelig skotsk) kvægrace. med hvilken de havde forbedret egnens. Om kvæget i de enkelte herre(ler kan oplyses: Kvæget i Hægeland maa nærmest henføres til setesdals- eller telemarkstypen med noget mere kantet og aaben bygning og som oftest med gode melketegn. Fodring og fjøsstel er gjennemgaaende godt, tildels endog meget godt. I Øvrebø er kvægtypen Som i Hægeland, maaske noget mere uensartet, isærdeleshed i sognets nedre og vestre del. Fodringen og fjøsstellet i Øvrebø er tildels udmærket. I Greipstad i Søgne er et godt kreaturstel ikke almindeligt men ogsaa der findes der hos flere et fortrinligt kreaturstel, enkeltvis ogsaa udmærkede fjøsindredninger. I Finsland er kreaturerne temmelig ensartede i bygning og farve, ligesom fodringeu og fjøsstellet i almindelighed er godt og hos enkelte gaardbrugere endog udmærket godt. I Grindum —ä— især i den saakaldte S(1lan(]sdal —— har krea- turstellet i mindre end en menneskealder undergaaet en stor forandring;’ fra at have været daarligt omtales det nu som mønsterværdigt, og der er gode og ensartede kjør. Der er en forening, hvis medlemmer tilpligtes at holde okse turvis i 1 aar. Valget af en saadan okse afgjøres i samraad med de til okseholdet hørende medlemmer. — Oksen skal tilhøre telemarksracen, være falden efter gode forældre og brandsi(let. Medlemmerne bestemmer ogsaa, i hvilken alder den skal tages i brug, i regelen i llx’“2 aars alderen. I Søndre Undal er kjørene, som sædvanlig i kystdistrikterne, forskjellige i bygning og farve. IVans(— er der et ret anseligt antal bra dyr med fælles