Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/224

„ FÆDRII?T. 211 den antoges i 1896 at være værd ikke langt fra kr. 20 OO0.00, men den var kjøbt i 1886 for kr. 7 500.00. Erfaringen i Aurland har gaaet ud paa, at renho1det er løn- nende, naar man har gode gjætere — men det skal til —, og naar man ikke har sær1ige uheld. Store strækninger af høifjeldet antages at kunne nyttiggjøres ved renhold. Man overdriver den skade, som renen gjør paa havne- gangene, heder det fra Aurland. I Aurland har man— næsten hvert aar leiet overflødig havn bort igjen til„driftebønder, og det har vist sig, at ren, fæ, hest og tildels faar godt har kunnet gaa i samme havnegang, og at alle har trivedes godt, renen liker dog ikke rigtig sauerne. Gaardbrugere i Bykle, som har havt ren, og som har sørget for, at deres ren er blevet passet ordentlig, har havt 33 pct. af de penge, de har kjøbt ren for. Eksemp1er fra andre steder, f. eks. Barenuteu og Haukelisæter, har ogsaa vist, at rensdyrhold er en meget lønnende forretning. Finnernes rener har ikke paa langt nær givet dette udbytte, men a-arsagen hertil er den, at finnerne har vanskjøttet sin bedrift. De passer den ikke under kalvningen og sørger ikke for mærk- ning og kastration i rette tid, hvorfor renen gaar op i vildreu. Det er rigtignok saa, at medens sauen er et fredeligt dyr, der godt kan holdes inden en bestemt grændse, er renen ustyrlig, streifer over vide strækninger og kommer ofte derved til at gjøre andre skade, selv om eieren pa-sser den det bedste, han kan, og nødig vil fornærme sin nabo. Andre steder har man, modsat erfaringen iAurland, mærket, at renen og de andre husdyr ikke trives godt sammen. Dog kan heierne bruges som beite baade af ren og sauer. Naar heierne besættes med begge dele, vil de bedst udnyttes. De er af saa stor udstrækning, at de giver plads for begge dyr. Dette er den opfatning af rensdyravlen, som er den raadende i Bykle, omkring Haukeli og i Aur1and. Anderledes lyder be- retningerne fra steder, hvor der i længere tid har været renav1. Saaledes er beretningerne mindre gunstige fra Røros. Der er vistnok mange vidder og fjeldstrækninger, der ikke kommer til nogen nytte for de fastboende, og som kan synes at egne sig til renhold, uden skade for disse. Ved nærmere under- søgelse viser det sig dog, at det ikke er saa ret store stræk- ninger, som ikke er unyttede. Renen lever nemlig ingenlunde kun paa høifjeldet, tvertom den holder mest til i fjelddalene, hvor græs er dens fornemste føde; kun om vinteren nøier den sig med mose, og hvad der er værre, den tager ogsaa fat paa den unge løvskog, som den ødelægger, saaledes at trægrændsen