Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/225

Denne siden er ikke korrekturlest

212 I.1STER OG MAN1)A1.S AMT. der, hvor renen opholder sig i nogen mængde, støttet af finnernes uvørrenhed med skogen, stadig synker. I samme retning virker ogsaa renens afskrabning af mosen paa fjeldet; rensdyrmosen bruges ogsaa i fjelddistrikterne i stor udstrækning som kreatur- føde, og naar den blandes med mel, giver den et udmærket af kreaturerne med begjærlighed spist foder, hvoraf kjørene melker godt. Bofæet skyr erfaringsmæssig de beitetrakter, hvor renen opholder sig, og beitet selv bliver mere eller mindre ødelagt ved renhjordernes færden over dem. Hertil kommer, at det er meget vanskeligt — for ikke at sige umuligt — at faa renen til at holde sig til bestemte strækninger, selv om den bliver nogenlunde godt passet Følgen heraf er, at renholdet uvilkaarlig om kortere eller længere tid afføder konflikter med de fastboende med deraf flydende stridigheder. Der klages ogsaa over sauernes beitning, og denne siges at gjøre beiterne daarlige. Driftegjætere har nemlig i den senere tid begyndt en ny gjætningsmaade; før samlede de Sauerne hver aften, saa at de om dagen blev nødt til at spise mere for fode, hvorved ugræsset blev holdt mere i ave; nu, efterat der iheierne er blevet frit for udyr som u1v, jager de Sauerne til heien om vaaren og lader dem skjøtte sig selv til høsten, og følgen heraf siges at være den, at Sauerne æder op det gode græs, og at ugræs- planterne trives mere end før. Det er vistnok saa, at renhold for en tid kan kunne give godt udbytte, naar renen faar formere sig og gaa, som den vil, og ingen særdeles uheld indtræffer; denne fortjeneste vil dog kun komme enkeltmand tilgode og virke til skade for den al- mindelige gaardbrugers bedrift, hvorfor den fortjeneste, et bygde- lag herved kan erhverve sig, ansees for tvilsom. Der er efter dette opfordring til at udvise forsigtighed med omlægning af en gammel sikker bedrift for en tilsyneladende god, men i sine følger tvilsom ny indtægtskilde. Dette udelukker ikke, at der kan være loka1iteter, hvor renhold vilde passe uden skade for andre, og der er erfaring for, at renavl, naar dyrene passes godt, paa sine steder kan skaffe større indtægt, end man kan faa af beiterno paa anden maade, men man er udsat for, at de naboer, der lider ved renavlen, reiser klager, ligesom man er udsat for uventede tab. Gjet. Gjeten er nu trods sin fortrinlige ost mere og mere fortrængt til amtets ydergrændser mod nord og vest. Medens deri l875 var 12086 gjeter, var antallet i 1890 sunket til 7769 og i l900 til 5749. I Mandal fog(leri er det kun i Aaseral, at gjeteholdet har nogen betydning Der er der l302 gjeter.