Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/241

228 I.1STER 0G MANDALS AMT. hanen spiser toppen af de unge plauter. Hele planten bruges med god nytte i haver til dækning af roser og lignende vækster, dels fordi den er let, saa at planterne i milde vintre ikke mugner, dels fordi markmuseu skyr lugten. Plantens norske navn einstape gjenfindes i flere gaardnavne, deriblandt Einstabe- land i Hægeland. Planten skal for længere tid siden være brugt som et heksemiddel, og af «frøet» kan man fremtrylle baade mus og padder. Paa aur— eller grusbakkerne vil man desuden ogsaa kunne finde den lille gu1blomstrede tiriltunge (lotus Corni(§ulatus), jordbær- planten (fragaria vesea), læge1)eronika (veroniCa O.fflÏ(?í)2(llí-9) og blaa-mer (polygala vulgaris) med den n1ørkebla, fine blomsterklase i spid- sen af stængelen. Er det ikke altfor langt fra kysten, vil man ogsaa her finde en art guldbørste (hypoChæris ra(licata) med gule blomster i kurv og rodstillede blade, samt rævalýølla eller ræ1;e- bj(elden (digitalis purpurea), denne kystegnenes pryd med de talrige ca. 5 cm. lange røde, klokkeformede kroner i ensidig klase. Des- uden kan der være buske af rogn og asp. Ved sin friskere grønne farve vil slige steder ofte mærke sig ud paa lang afstand. Pa-a steder, hvor bunden er fugtigere, vokser sammen med røslyngen flere andre planter, som klokkelyngen (erica tetral12r) med en tæt samling af nikkende, lyserøde blomster i Spidsen af grenene, skindtryte (vaC(—inium uliginosum), ma1“ihaand (orChis mam- lata), bjørnekamb (bleChnum spi(ËanO, en bregne med to slags, men altid meget smale og stive blade, samt rome eller vallsaks (narthe(—ium ossijragum), som fleresteds i amtet kan findes temme- lig høit op. Heimyrerne er i regelen sphagnummyrer med sparsom fane- rogam vegetation. De er i almindelighed ikke kranset af de grønne græs— og stararter, som ellers pleier at omgive myrerne. Arter. som vokser ber, er myr-ull (eriophorum vaginatum og an-guslij’olium), tranebær (oxyCoCCus palustris), den stærkt1ugtende busk pors (my11“i(“a gale), myrhat (Coma“rum palustre) med rødbrune blomster og dogg-grus eller soldugg (drosera rotuæad1)ff’olia og intermedia); de sidste har faaet navn deraf, at deres blade bærer kjertler, som i solskinnet glit- rer som dugg; ved hjælp af den vædske, som udskilles af disse kjert1er, er planten istand til at fastholde og delvis opløse og fordøie smaa dyr, som sætter sig paa bladene. Paa de vaadeste steder kommer hertil planter som en liden art kraakej”ot (lyCopodium inundatum), bukkeblad (menyanthes triJ’oliata) med ty-kke, trekoblede blade og lyserøde, indeni fryndseagtig haarede blomster, samt næbfrø (rhynChospora alba og just-a), som af udseende minder om star, med hvem de ogsaa er nær beslægtede.