Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/242

V.ZEKSTLIVET. 229 Paa enkelte myrer i dalsænkningerne kan der være noget større rigdom paa græs— og stararter. Her og der findes paa disse heier større eller mindre vand- samlinger, der alle har en ensformig og fattig plantevækst. Ofte er bunden aldeles blottet for fanerogam vegetation. Andre steder kan der være en del vandplanter, som pindsuinknop (sparganium), tusenblad (myriophyllum alterniflorum) og bl(ererod (utri(?ularia), de to sidste med overmaade fint delte blade; utriCularia, som mangler rod, holdes oppe i vandet ved hjælp af luftblærer. Her vokser ogsaa en liden sporeplante, aaborrgras (“12s-oétes lacustris), der ser ud som et knippe af stive, korte, græslignende blade. Paa vandenes ove1—flade svømmer de ovale, læderagtige, brunlige blade af vandaks eller aaborrblom (potamogeton natans). Disse vande har, hvis de er omgivet af fjeld, omtrent nøgne bredder; er de omgivet af myrer, vokser der gjerne paa deres bredder en del af de ovenfor nævnte myrplanter, som bukkeblad, myrhat eller andre. Heivandene har saaledes aldrig det vakre og tiltalende udseende som de skogkrandsede tjern og vande i lavlandet. Heiernes vegetation er saaledes artsfattig og ensformig baade paa de de tørrere dele og paa myrer og vande. Vækstliuet i skogene. Skogdannende trær i amtet er birk, furu, gran og ek, samt delvis ogsaa asp, hassel og svartor. Af birk optræder begge de almindelige arter: betuIa verruCosa og betula odorata. Den førstnævnte er mere kjælen og fordrer gunstigere livsvilkaar for at trives. Den liker sig i det hele taget bedst paa steder, hvor sommervarmen er høi. Den anden art, som i almindelighed kaldes —j9’eldbirken er derimod nøisom- mere; den gaar længst ud til de veirhaarde steder ved kysten og høiest opover fjeldvidderne. I den nordlige del af amtet er skogen væsentlig birkeskog, og i lierne ber finder vi igjen den samme vegetation, som over hele landet er eiendommelig for fjeldlierne, dog fattigere end længere nord. Her vil vi saaledes træffe en del høie vækster, som den prægtige bjørneturt (mulgedium alpinum) med den rige samling af blaa blomsterkurve i toppen og gjeitrams (epilobium angustifolium) samt en del græsarter, som miUegræs (milium effusum), rørhvein (Calamagrostï13s“) og sølvb:mke fl1ira (—æspitosa) o. fl. Sammen med disse staar flere lavere planter, som kattej’ot (gnaphalium silva- tium og norvegiCum), gullris (solidago vi-rgaurea), den rødblomstrede pragfs(jerne (melandrium silvestre) o. fl. Den ellers saa almindelige subalpine plante, tyrhjelmen (a(:onitum septentrionale), som i den centrale og nordlige del af landet er en af de mest karakteri- stiske vækster i fjeldlierne, vides ikke at være fundet i Lister