Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/246

V3iKSTL1VET. (Convallaria m1ajalis), hvis norske navn er gjeitskyrpa, og som ved Mandal kaldes —rams, videre kantkonvallen ((:onvallaria polygonatum), to arter erteknap (orobus tuberosus og niger),& de.sWmerurt (adoxa mosCha- tellina), som lugter af moskus, troldb(er (aetæa spiCata) med hvide blomster og om høsten store, sorte, giftige bær i klase. Endnu kan nævnes den ildelugtende sforkemeb (geranium robertianum) med lyserøde blomster, skogsvinerod 6taehys silvatiCa), et par stav- ((—arex) og en del græs, hvoraf hængeaks ón“eti(ra nutans) med mørke- brune, rundagtige smaaaks i den fint bøiede top, og den meter- høie skog.svingel (festuCa silvati(Pa). Men desuden vil man i disse urer kunne finde flere af landets sjeldnere p1anter, saaledes rams (allium ursinum) med hvide blomster i en flad skjerm og med løglugt, tandrod (dentaria bulbijera) med store, lyserøde blomster og smaa løg i de øvre bladhjørner, en art pirkum (hyperi(mm montanum), sannikel (sani(“ula europæa) og ved Kristiansand den før nævnte petasites alba; endvidere nu og da kusymra (primula a1:auli.sý, og paa nogle faa steder Cephalanthera ens-ijblia, en i vort land meget sjelden plante, tilhørende mariha-andfami1ien, samt i Vennesla en sjelden rakke (vieia Cassubi(—a) med rødvio- lette blomster, og i den vestlige del af amtet ogsaa en anden vikke (ei(—ia orobus), der er blødhaa1—et og har hvide, rød- aarede blomster. Her findes ogsaa paa et par steder mer(—urial1L9 perenmL9 og noksaa almindelig udbredt teuorium seorodo)aia, den sidste med lysegule blomster i ensidig klase; den hører til de læbeblomstredes familie Af sjeldnere græs i urerne kan nævnes en art hængeaks (meliCa um;flora) og braChypodium .s-ilvatieum, samt af bregner, to arter taggebregne (aspidium a(?uleatum og angulare). Endelig findes fleresteds i urerne de for vor vestkyst saa karak- teristiske planter: den vakre stor“frytle (luZula maxima), som kan blive indtil en meter høi og har en rig samling af smaa mørkebrune blomster i toppen, samt en bregne bergtelg (polyst“æhum— oreopteri.s). Flere af de planter, som i andre dele af vort land er al- mindeligere i urer, optræder her meget sparsomt, hvilket er eiendommeligt for amtet. Sparsomt optræder f. eks. skogfladb(elg (lathyrus silvestr128)“, mer-ian (o1“iganum vulgare), vaarerteknap (orobus 1;ernus), —flr-blad ú)aår12s“ guadrijolia), rødkjeks (forilis anthrisC—usj, lys- burknen (asplenium viride), taamurt (turritis glabra) og stivhaaret skv“inneblom (arabis hirsuta Vækstlivet paa det dyrkede og det jiade lan(l. Engenes sammen- sætning veksler med jordbundens beskaffenhed, dens fugtighed og beliggenheden. Hovedmassen af planter paa engene er for en stor del de samme over hele landet. Der er kun faa engplanter, som er karakteristiske for de sydligste dele af landet, men enkelte er