Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/251

238 LIS’I’ER OG MAN1)A1.s AMT. Sjelden er den paa fugtige klipper paa øerne voksende lille mosagtige bregne med meget tynde, næsten hindeagtige blade, hymenophyllum l“Vilsoni,“der ogsaa er fundet i et par af kyst herrederne i amtet. “ Et mindre antal planter er i amtet kun iagttaget paa ’eerne. Hid hører 0flueblomsten (nphrys myodes) med sortrøde blomster, som man med lidt fantasi kan opfatte som fluer, der kryber opover stængelen, samt en art naa-iguld (Chrysosple11ium oppe-S“ilij’olium), og en i landet meget sjelden l(erkespore ((:orydalis Clani(?ulata), der begge er vaarplanter, den vellugtende spansk kjervel (myrrh129 odorata), en meterhøi skjermplante, og skogfladbelgm (lathyrus sile;estris). Et større antal af de planter, som ledsager k1“isttornen, er ogsaa udbredt paa øerne, især i lovkrattene. (î‘Zr(esplanter og andre ved kulturen in(Zforfe planter-. Paa ag1—e, enge, ved byerne og paa veikanterne er der ved kulturen indkommet en del planter, som neppe oprindelig har hørt amtet til. Ugræsplanterne i agrene skal i den senere tid have aftaget betydelig i antal, siden man er begyndt at rense saakornet mere omhyggelig Almindelige ugræs i amtet er arter, som akersenep G—i)eapis arvensis), akerkaal (brassiCa (“ampestri.s), linben(lel (spergula arve-nsis)ɔ stedmorsblomst (Zm“ola a)—I—ensis), jor(l)—og f:1maria ojj‘F(§inalis) og i den vestlige del en nær slægtning af denne, j“umaria muralis, videre ht’(l-Gd(l(l og guldaa (gaIeopsis tefrahit og v(—rsi(“olor), ske(lekn(e-arter (p()lygom1m) og mel(ler (Chenopodium), ti-9fel-arter o. fl. Nogle arter, som nu er forholdsvis sjeldne, har før havt større udbredelse i amtet, saaledes f. eks. den gule præs1krage ((“hrys(mthemune segefum“), de vakre planter: den blaa kornblomst ((—enta11r(—(1 (*yam1s) og den røde klinte (ag)“ostemma githagoj): desuden den dyrkede lin (“linum usifatissÞimum), ak(1rræ(7(lik ()“apham1s raph(mi- slrum), enkelte græsarter o. fl. Det giftige ugræs se=imling, skje1—ak ( loli11m temulentum;). findes ogsaa hist og her i amtet. Dette græs omtales af Peder Claussen- som skriver: «Mand kand oc æde sig drucken aff Grad som er gjort af de Gryn, der samme Ukrud (ɔ: svimling) er udi.» Naar der har været svimling i maltet, siger Peder Claussøn paa det ovenfor citerede sted «da blifuer det ()el saa Hofuit sterckt, oc betager Menniskens Hierne saa, at om nogen dricker en Potte deraff, da kand hand huercken staa eller gaa». En giftig snyltesop paa korn, mel(lrøie eller mjølauke (Cla1Pi- (—eps pllT’j)ll]’6’(l) synes at være almindeligere baade paa rug og byg i de sydvestlige dele af landet end ellers. Den har foraarsaget forgiftning i Lyngdal, Undal og i Hornnes i Setesdalen. I 1883