Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/255

Denne siden er ikke korrekturlest

242 1.1sT1—:n OG 1“1AN1)A1.s AB1T. Skogen er ulige fordelt paa de to fogderier; Mandal fogderi har ca. 128O km.2 skog, eller 41.3 pct. af dette fogderi er skogdækket; i Lister fogderi er der ca. 58O km.2, eller kun l4 pct. af arealet er skogdækket. Furuen naar paa sine steder i amtet op til en høide af noget over 7O0 m. o. h., og birken naar vel over 1OO meter høiere. Sand- synligvis sænker skoggrændsen sig vestover. Mellem Øievatn i Siredalen og den dal, hvori Knaben i Fjot- land ligger, er et lidet pas, 706 m. o. h. Noget lavere mødte Keilhau de øverste furuer, saa at han sætter furugrændsen paa dette sted til 2000 fod (627 m.) o. h. eller meget lidet høiere Det er her vanskeligt at bestemme trægrændserne, da træerne Staar saa spredt og ofte optræder som fortrykte buske i et nivea11, som er lavt i forhold til den høide, hvori man paa andre steder i egnen finder det samme træ endnu voksende ret frodig. N ær sæteren ()m2hellerstølen, vel amtskartets ()vns(eter, saa Keilhau en 4—5 fod høi gran i ca. 753 m.s (24O0 fods) høide Enkelte saadanne buske af gran og furu skal findes hist og her i hele denne egn. Østenfor Lin-(1fn er en og anden liden furubusk, men der findes i myrerne mange tildels store rødder af furu; her maa furuen have vokset til en høide af henimod 700 m. Den øverste grændse for eken er af Hell(md funden ved Gri- .vtøl i Hægebostad at være 272 m. o. h., ved Kvale i Grindum 33—5 m., ovenfor Daasvatn1 nær grændsen mellem Hornnes og Aaseral 309 m. Eken naar efter dette i amtet op til ca. 3OO meter over havet Skoggrændserne i amtet kan saaledes sættes for birken til 800—90O m., furuen og granen 700 m. og eken 3O0 m. Over gram-ns udbredelse i amtet har forstmester Gløersen an- stillet undersøgelser. I Lister og Mandals amt holder granen sig gjerne borte fra kysten, saaledes som den ogsaa gjør over hele Vestlandet. Skjønt nordvestvinden, den værste naturhindring for trævæksten i kyst- egnene, ikke bliver havvind eller erholder sin ægte raako1de, barske natur før i det mindste vestlig for Lindesnes, er det dog allerede paa bredderne af Tovda1sfjorden udenfor Kristiansand en Sjeldenhed at træffe paa endog enkeltstaaende graner. Paa gaar- den Dvergsn(=s østenfor fjorden i Randøsund er der nogle, og paa dens vestside, i 0ddernes, stod tidligere 4—5 større graner paa gaarden T)os, der siden er huggede. Det er først et halvt Snes kilometer ovenfor Kristiansand, ved Vigelandsfossen i0ttras dal- føre og paa Fosheien mellem Tovdalsfjordens bund og Tovdals- elven, at man begynder at træffe enkelte grantræer eller smaa- grupper af gran noget hyppigere, medens der hinsides amte- grændSen i Nedenes endog allerede i det første sogn, Birkenes,