Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/263

250 LISTl-2R 0G MANDALS AMT. N aaletræer findes nu intetsteds paa Listerlandet vildtvoksende; det vindhaarde veirlag giver kun liden forhaabning om ny skogvækst. Paa halvøens østlige side, hvor det flade land ophører, lykkes træplantning. Nogle høidedrag og aaser yder her for endel det for skog-plantningen fornødne ly mod havvinden. Paa Lister vokser vistnok træer opefter en husvæg saa langt, som de beskyttes, men senere tager nordvesten toppene og hindrer videre vækst. I forsænkninger mellem heierne, hvor hammere og berg ofte giver ly for vinden, er der mere træer, mest løvskog, ek og hassel, dernæst birk, asal, rogn og or. Særlig er der ganske vakker vegetation fra Vanse til Helvig paa nordsiden af Præste- vatn, ligeledes ved ]Oør-r(îf)or(l, hvor ogsaa Statens planteskole ligger; endelig ved Elle ved Eidsfjorden. Ved I)l’(PNf(’l?(lff7l og H(—lCigfjorden gjør ogsaa vandet ved siden af den rigere vegetation sit til at gjøre landskabet ret smilende. Skogens besta11d og skog(lrift. I Lister fogden er det kun nogle af de indre bygder, hvor skogdriften er af nogen betydning Naar undtages selve Listerlandet, hører vistnok store udmark- strækninger til gaardene i hele fogderiets nedre del. Men disse er for lang tid siden afskogede, og da det for beitningens skyld har været stadig brug at brænde lyngen af, har skogen ikke formaaet at komme frem igjen. “ Lyngsvidningen er nu bleven betydelig indskrænket, og skogen er paa flere steder begyndt at vise sig. I løbet af det 16de aarhundrede udhuggedes rimeligvis det meste af den skog, som fandtes i kystegnene af Kristiansand stift, hvorved navnlig ekeskogene blev haardt medtagne. Skogene i Lister og Mandals amt har ifølge Holm forhen været af større udstrækning og betydning, og som en væsentlig grund til, at de engang er blevne satte tilbage i trivsel, anføres den mængde «orme og madikker», som i aaret 1696 lagde sig paa træerne, saa store skogstrækninger borttørrede; endvidere omtales skogbrande, som herjede store strækninger; men aarsagen maa vistnok her som mange andre steder søges deri, at skogene blev forhuggede. De udstedte skogforordninger blev overtraadte eller omgaaede, da de oftest lagde et stærkt baand paa den frie brug af eien- dommene. Aarligen solgtes og indskibedes en mængde smaalast, bjælker og pæler, og meget ofte tabte bønderne paa denne handel, saa- ledes at der endnu gaar ord efter den haarde medfart, skogene og bønderne led især af de kristiansandske trælasthandlere. Skjønt visselig den meste trælast udskibedes i raa tilstand som rundlast, fandtes i amtet i aaret 1795 foruden bygdesagen(“.