Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/264

SKOG. 2—’Ê‘)I der alene maatte skjære til sognets eller eiernes eget brug, 76 privilegerede sagmoller, som var tilmaalt et kvantum af 180 4()6 bord «at skjære endog til udførsel». Der sagedes maalsbord 8“ )( l V—x“ og undermaalsbord 7“ )( 1 V4“; for vragbord var ingen fast regel. Træslaget var foruden de almindelige løvtræer over- veiende furu; granen forekom længere inde i landet ligesom nu; eken, som forhen havde været meget hyppig, begyndte i slutten af det 18de aarhundrede at tage meget af. Aar 1631 foretog Palle RosenkrantZ og Sten Villumsen ifølge kgl. befaling en befaring for at «skulle besigte och ellers forfa1—e, hvor digtie Tømmer kunde findes i Staffanger Lehn og hele Agde- siden Lehn, som kand være tienligt til Orlougsskibe at opbygge:». Beretning om denne befaring med specificeret beskrivelse af skogenes tilstand for hver enkelt gaard inden lenene findes i rigsarkivet (Canc. arc. skogvæsen pk. 24). Skogarealet i Lister og Mandals amt er maaske i de senere aar forøget derved, at skogene har spredt sig udover tidligere snaue felter. Paa de lavere liggende fjeldstrækninger ved kysten og mel- lem dalførerne udover de lyngdækkede beitesmarker, hvor man tidligere foretog lyngbrænding i langt stærkere grad end nu, har vistnok skogen i den sidste tid fundet heldigere betingelser for sin trivsel. Havningen foregaar ikke i den udstrækning, som tidligere, og lyngbrænding aftager— aar for aar, omendskjønt den endnu paa enkelte steder kan være til ikke liden skade for skog- væksten. Det er sagt, at skoggrændsen op mod høifjeldet stiger i Lister og Mandals amt, medens den i det øvrige land i aarenes løb bar trukket sig nedover høifjeldssiderne, men dette er neppe 1—igtigt; skogvæksten inden Lister og Mandals amt har vistnok den samme tendens til at synke i de fjeldegne, der naar op mod trægrændsen. Den private skogbehandling lader vistnok meget tilbage at ønske. Hugst, der tager sigte paa snarest mulig besaaning og eftervækstens trivsel, er lidet kjendt og benyttet. Dimensions- hugsten er den almindelig benyttede hugstmetode, og udhugst- kontrakter, der fastsætter som minimumsdimension 7 eller S tommer paa l2 fod, er almindelige. I de vestlige dele af di- striktet er der lidet ældre skog med større dimensioner. De høie priser paa træmaterialier har bevirket stærkere hugst. Selv fra sidedalfører med vanskelig transport har det svaret regning at fremdrive last, og de gamle beholdninger har man søgt at til- godegjøre i temmelig stor udstrækning. Skogen forynger sig let ved selvbesaaning i de lavere lig- gende strøg med god j01’(lbL111d og lun beliggenhed; men hvor