Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/265

252 1.1STE1i OG MAN1)A1.S AMT. skogen strækker sig op over fjeldsiderne og indover fjeldplateau- erne, lader reproduktionen meget tilbage at ønsl(e. Den stærke lyngvækst og den i forbindelse dermed staaende dannelse af raahumus hindrer gjenvæksten. I disse høiere liggende egne er barskogen ofte endel blandet med“birk og asp. Paa hugstfladerne vil gjerne disse træer, der paa afsides steder er saagodtsom værdiløse, indfinde sig i mængde og fortrænge furuen. Især er aspen slem paa saadanne steder. Naar man hugger aspetræerne samtidig med barskogen, dækkes hugstfladen ved rodskydning af læt aspeholt, som kvæler furuplanterne. Ved barkflækning af aspe- træerne kan man dræbe deres rodskydningsevne. naar træet faar staa i 2 eller 3 aar, indtil det ikke længer skyder nyt løv. Det afhugges da. Salg af aspevirke til træmasse og tændstikfabriker er saa- godtsom ukjendt. Forsøg med afsætning af asp har ikke vist tilfredsstillende resultater. Om det større og bedre aspevirke med fordel vil kunne afsættes, hvor transporten er let, vil dog aspen neppe blive et eftertragtet træ paa den magrere jordbund opover fjeldsiderne og paa høiderne, hvor den kun opnaar ringe størrelse med kvistet stamme, der oftest er angreben af raad- denhed. Paa saadanne lokaliteter bør asp søges erstattet med værdifuldere træarter. Høiden over havet og klimaet er i det store bestemmende for skogens nuværende udbredelse. Den sydlige del af Mandal fogderi har mange uregelmæssige forsænkninger eller smaadale og de mellemliggende aasrygge eller heier har ikke synderlig høide og ligger i regelen meget under skoggrændsen. I Mandalselvens vasdrag er dalen temmelig udpræget med fjelde, der allerede i Bjelland naar en ganske anselig høide, og længer op i dalen, i Aaseral, bliver de end høiere. Mandalsdalen adskilles fra Undalen ved aasrygge eller heier, og Undalen igjen adskilles paa samme vis fra Hægebostaddalen o.s.v. De mellem dalførerne liggende aaser tiltager som regel i høide nord— og vestover; saaledes naar aaserne mellem Mandals- dalen og Undalen samt mellem denne og Hægebostaddalen neppe synderlig over 4O()—50() m., medens fjeldene mellem sidstnævnte bygdelag og det vestenfor liggende Fjot1and maaler mindst 7O0 m. og landet faar her en mere udpræget høifjeldsnatur; dette gjæl- der end mere amtets nordvestligste og største herred, Siredalen, hvor fjeldene hæver sig til en høide af over 1()OO m. I Mandal fogderi er saavel dalstrøgene som de mellem disse liggende rygge for det meste skogbegroede, og der er kun faa strøg, hvor skog til husbehov mangler; disse skogmanglen(le streg indskrænker sig væsentlig til egnen nærmest omkring Mandal,