Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/285

272 LISTER 0G MANDALS AMT. Jer-v ((;ulo borealis) synes efter de udbetalte præmier ikke at være skudt i amtet siden 187O. Den nævnes som forekommende i Aaseral og Hægebostad, og da den helst følger renen, saa skulde den vel ogsaa træffes i Siredalen. Da der imidlertid i de 25 aar 1845—-187O kun blev skudt 6 jerve og i de følgende 25 aar ingen, saa maa jerven betragtes som næsten udryddet i amtet. Men allerede i Peder Claussøns tid var jerven sjelden: «Erffuen er et sielden Diur her i Landet saa at dersom mand kand faa een Erff udj et Lehn huer tredie Aar, daa er det der- med giort, doeg fanges der fliere høyt op i Landet.» Gr(eulingm (Ïm(1les fa;r?us) kaldes ogsaa paa disse kanter al- mindelig svintoks, ved Mandal svinsok. Dette toks antages at være et gammelt thoks eller thaks (þax) og er det samme ord som det tyske Dach, som betyder grævling. Den er i dette amt et temmelig almindelig udbredt dyr. ()te)—en (lutra vulgarisj er ogsaa gjenstand for jag-t, og der sees i 190O at være skudt i amtet 26 stykker. Af maar (mustela marfes) er der skudt 1O stykker i 1900. Af hjortedyrene har der i amtet været baade hjort, ren og elg, nu er der kun ren og elg. Rom Vildren forekommer kun i de øverste fjeldbygder- Siredalen, Fjotlan(l og Aaseral, der er flest i Siredalen. Vildren sees paa fjeldene i Siredalen i flokke paa 7—l0 stykker, undertiden ogsaa i store flokke paa et par hundrede. Tidligere kom finner med ren fra Setesdalen ind iSire- dalen, helt ned til Odneram, men nu er finnerne forsvundne fra Siredalen. Keilhau fortæller fra sin reise i 1839, at der i Falkedalen var endnu en grav at se, der i fortiden havde været anlagt til at fange rensdyr i, en fangstmaade, som da forlængst var gaaet af brug. I disse fjelde havde i en 2—-3 aar de af Ole Sangesaud nordenfra nedbragte tamme rensdyr og en medfulgt finnefamilie tilhold; idetmindste en af aarsagerne til, at forsøget mislykkedes, var den skade, ulvene anrettede paa hjorden. I Aaseral er der rensdyr paa heierne af og til i større flokke, de kommer ned mod Lyslan(l og Aaknes i flokke. Ogsaa der var for en del aar siden finner, som kom ned fra Setesdalen Elgm ((—ervus atres) er ikke almindelig udbredt i amtet; den fore- kommer i Aaseral og Vennesla og angives som sjelden i Bjelland og Nordre Undal. Fra Vennesla heder det, at elgen i de senere aar har havt sit tilhold der paa heierne vest for elven; der antages nu at være 12 a 14 stkr., der har sit tilhold der. Høsten l9Ol blev der skudt en. Det kan da vel siges, at elgen forekommer i skogenei Mandal fogderi, helst i de herreder, der grændser til Nedenes.