Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/291

278 1.1sTEH OG 1HAN1)A1.S A1HT. I flere af dalførerne vestenfor Mandalselven, som er hæve- rens nuværende vestgrændse, har bæverne tidligere havt en vidt- Strakt udbredelse. I en haandskreven beskrivelse over Lister og Mandals amt fra det l9de aarhundrede (af en anonym forfatter) nævnes, at de paa den tid fandtes, om end ikke i nogen mængde, i Søgneelvens vasdrag, i Egenes sogn, og i Siras vasdrag (eller i Søgne, Eiken og Tonstad sogn). Fra intet af disse sogn er der underretning om, at de har vist sig i vore dage. Enkelte stedsnavne vidner imidlertid om, at de ogsaa har forekommet ved flere af disse vestlige dalfører, saasom i Lyng- dalselvens vasdrag (Bjorlien i Hægebostad) og i Kvinas dalføre (BjorUe-rn i Kvinesdal). Lemæn (myodes lemmus) er et af de almindeligste pattedyr paa amtets fjelde. Da den først i skumringen kommer frem fra sine smuthuller, er den i almindelige aar ofte ikke saa let at faa øie paa. Men i enkelte aar med kortere eller længere mellem- rum forekommer den i et overmaade stort antal og er da gjerne mindre sky. I saadanne «yngleaar» kan den sees overalt paa fjeldene mellem birkene og vidjerne, og den foretager da ogsaa vandringer helt ned paa lavlandet, og det hænder, at den ikke stanser, før den naar helt frem til havet. De tidligste beretnin- ger, som haves om overproduktion af lemæn i Lister og Mandals amt, skriver sig fra det 18de aarhundrede. Ifølge Wille vari 1780—81 strækningen fra Telemarken og helt ned til Lindesnes oversvømmet af lemæn. I det 19de aarhundrede kjender man til flere yngle— og vandreaar, saaledes 1862, l866 og l875, hvor lemænene i store masser var at se baade paa fjeldene og paa lavlandene i amtet. Af rovdyrene er i det forrige afsnit om jagt omtalt gaupen. maaren, j6’I’“l’(?N, oteren, g)’((’li’l‘íNgPII, ulven, bjørneIz, r(Bn-en og ]ff(’Zdf(PiP(’lI. Desuden er der et par mindre rovdyr i amtet, nemlig: Røskaffen (musf()la erminea), der er almindelig saavel ude paa øerne, i kystegnene som paa fjeldene i amtets indre dele. Langt sjeldnere er —S“II(’)ltll-98Il (musf(‘la nivalis), som væsentlig hører høifjeldet til. Af sælerne lever den almindelige .O“ordsæl Ó)ho(—a vitulina) ved amtet-s kyst. Nu og da kan her ogsaa sees ertnen, havkobben eller g“I’(I(l3(I3Z(’Il (hali(:hom1s grypus). .R(’IiO)I, Plg(?n og den tidligere forekommende lært er før omtalt I havet udenfor kysten af Lister og Mandals amt er der en del hva1er, saaledes af tandhvalerne isen, nisen, marsvin Ó)hOC(PIlG Coxmm1m“—s), som ofte gaar langt ind i fjordvikerne og endog op i elvene. I Mandalselven er den seet indtil 15 km. fra sjøen. SpækhuggeV—en (or(?a gla(liafoɔý kan sees nu og da udenfor kysten.