Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/298

Denne siden er ikke korrekturlest

1)YBE1.1v 0G .1AG‘r. 285 gede dragt og sit stærke skrig, og strandrylen (ægialitis hiati(“ula). Begge er tidlige trækfugle, som ankommer allerede i begyndelsen af marts. Desuden forekommer k-1;“ikefjeld, graa(jeld, stelk eller den rød- benede strandsnipe (fotanus Calidris), som især ruger paa de flade strande, og ligeledes hegren, heiren (árdea CimÞrea); denne sky og forsigtige fugl nærer sig for en stor del af fisk og kaldes derfor ogsaa fiskel1eiren. Sit rede bygger den delsi træer, dels i klippe- vægge ved kysten. Om heiren skriver Bahr bl. a.: «Naar den fisker-, staar den næsten altid stille i vandet og har dog fisk nok omkring sig. Fiskerue mener derfor, at heirens ben har en for fiskene behagelig lugt eller glands, som lokker dem frem, hvilket dog er lidet sandsynligt. Her (ɔ: i Stavanger) taler man ogsaa om at smøre agnet med heirefedt for at hidlokke fiskene. Den har ogsaa den besynderlige vane at dyppe alt, hvad den æder, i vandet.» Ogsaa spo1;erne ruger almindelig paa sumpige lyngmarker i amtet, stor.spoven, spue, spoe (nu-menius arguata)W gjerne lige i hav- kanten, smaaspo-ven (m1menius phoeopus) derimod længere inde i landet. “ I det eiendommelige og brogede fugleliv, der, som allerede nævnt, under træktiderne udfolder sig paa det flade Listerland, spiller vadefugle, sammen med svømmefugle, en meget fremtræ- dende rolle og bidrager i høi grad til at give egnen sit præg. Af disse arktiske vadere skal nævnes ende1, som san(lløber-en (Calidri-S arenaria), langnæbben (limosa lapponiCa), stø-andviber (tringa- arter) og sti-andbrokjuglen (sguatarola h-elveti(Pa). Disse arter, som ruger i vort lands nordligste egne eller endnu længere nord, findes i store skarer paa Listerlandet især under høsttrækket. Ogsaa om sommeren er der arktiske vadefug1e i disse syd- lige trakter, men da er det kun unge individer, som endnu ikke har naaet forplantningsalderen; saasnart de er forplantningsdyg- tige, følger de med de ældre individer til de steder, hvor arten har sine rugepladse. . Til de vadere, som besøger amtets lavlande under trækket, hører ogsaa rugden og bekkasineme. De sidste har sine fornemste rugepladse paa fjeldene og udfører her sit bekjendte parringsspil. .l[ækregauken eller enkeltbekka.s“i)2—en (gall-inago gall-inago) flyver saa høit, at det er vanskeligt at faa øie paa den, og frembringer under flugten den eiendommelige lyd, som saa skuffende minder om en gjets brægen. Dobbeltbekkasinen (gall-inago majox9 opfører sit ka- rakteristiske Spil mellem vidjerne og tuerne; den er ikke saa god flyver som den foregaaende. Begge disse arter kan ogsaa I—uge paa avlandene i amtet. Boltiten eller pomeran.sfuglen (eudromias morinellus) søger ogsaa