Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/301

288 1.ISTEB OG MANDAI‘S AMT. og som paa Listerlandet vil kunne træffes selv om vinter-en, samt lffld(l)ldOIl (anas bosChas) og ko-ikanden (glt97’(*l‘l8d2llG (rrecCa), der begge almindelig overvintrer i amtet. Ude ved havskjærene overvintrer ogsaa edderj“uglen (somateria MlOZZi8—S’*im((), der her i amtet, som ellers i vort land, er en talrig udbredt fugl, som ruger selskabelig i større eller mindre flokke langs kysten. Endnu skal a-f amtets svømmefugle nævnes teislen eller Per (lrikker (uria grylle) og smaalom-men eller den rødstrubede tom (eo- lymbus septemtrionalisj; den sidste ruger ved smaavande og snmpe i amtet og tilhører saavel fjeldene som kystegnene. Den lægger sine æg lige ved bredden, da hnnnen ikke kan bevæge sig et skridt paa landjorden. Som en mærkelighed kan anføres, at dvergsvanen (eygm1s be- IIBí(‘k’lí) en gang (l88O) er skudt ved Kristiansand. Denne er en høiarktisk fugl, som aldrig ruger i vort land,lmen som østenfra nu og da besøger Finmarkens fjords om vinteren. Paa Listerlandet har skovlanden (spatula Clypeata), en af lan- dets sjeldne andearter, vist sig. Sit rette hjem har denne fugl i Mellemeuropa. g TræI(fI1gle1IeS Veie. Lister og Jæderen ligger i en af de store hovedveie for trækfuglenes vandringer vaar og høst, og de flade strande her ude imod havet besøges derfor aarlig af talrige vadefugle og svømmefugle. Af denne grund skal trækfuglene og deres vandringer her omtales. Nogle fugle forbliver hele sit liv i den egn, hvor de er født. Det er saaledes tilfælde med graaspurven, gu1spurven og skjæren; derfor kaldes disse fugle sfan(Ijugle. Andre, som sisikerne og meiserne, streifer i større eller mindre flokke om i bygderne, naar de ikke er optaget af rugningen, og disse fugle kaldes sfrei“ffugle eller sti-øgfl1gle. Trækj“uglene derimod drager om vinteren sydover for at finde sin føde og kommer hid igjen eller drager til nordligere egne, som er deres hjem, for at lege og ruge. Til trækfuglene hører de fleste norske fugle; først og fremst de fugle, som lever af insekter, og som om vinteren ikke kan finde frø, eller som ikke, lig hakkespetten og meisen, kan finde sin føde uafhængig af aarstiden; videre hører til trækfuglene vadefugle, men ogsaa mange svømmefugle. Trækfuglene følges af de rovfugle, som lever af andre fugle, og disse rovfugle bliver selv derfor trækfugle. En del af de træk- fugle, som ruger i det høie nord, besøger kun under flytningeI1 vaar og høst vore kyster, f. eks. den store sti-amlvibe (grælen paa Jæderen), —S’(lH(Zløb(3l’(’)t og andre. Desuden er der nogle faa nord-