Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/308

Denne siden er ikke korrekturlest

1)YBE1.1v oo JAGT. 295 linje, som strækker sig næsten uden afbrydelse fra Nordkap til det gode haabs forbjerg i Sydafrika, en afstand, som kan an- slaaes til ca. 18 OOO km. Saa er det den vestatlantiske kystlinje, der strækker sig uden nogensomhelst afbrydelse fra Grinnel land og Grønland ned til Kap Horn i Patagonien, en Strækning paa omtrent 25000 km. Videre er det den østlige stillehavslinje, der gaar uafbrudt fra Point Barrow i Alaska til Kap Horn, en strækning, der kan anslaaes til henimod 22 OOO km. Dernæst er det den vestlige stillehavslinje, som har de fleste afbrydelser af alle, og som gaar fra Kap SerdZe i det nordøstlige Sibirien til Tasmania og kan anslaaes til ca. 18000 km. Fremdeles er det det indiske havs vestlige kystlinje, der strækker sig fra SueZ til det gode haabs forbjerg, en afstand paa omtrent 11 OOO km. Endelig er det det indiske havs østlige kystlinje, der gaar fra det inderste af den persiske bugt til Tasmania, en Strækning paa omtrent 18000 km. Det vil sees, at fugle, som flyver langs kystlinjerne, praktisk talt kan følge en vei, der gaar uden afbrydelse fra den ene halv- kugle til den anden, og som er lang nok til at indbefatte grænd- serne for alle trækfuglenes flytninger, undtagen de faa-, som gaar allerlængst. Fug1ene følger imidlertid ikke under sin flugt alle bugter i kysterne, da dette vilde forlænge reisen ganske overordentlig. Det er en temmelig almindelig regel under trækket, at alle bugter, hvor neset paa den anden side er synligt, undgaaes af de arter-, som flyver bedst; kun de smaleste bugter passereS af fugle, som flyver mindre godt, og kun de svageste flyvere følger kystens bugtninger. At flug-ten i stor udstrækning gaar fra nes til nes, lader sig bevise ved det store antal fugle, som flyver over forlandene, i sammenligning med de faa, som sees i de dybe bugter langs kysterne. Daarligt veir bringer fuglene til at holde sig tæt til kyst- linjen og bevirker saaledes forandringer i den direkte kurs. Trækket fra det østlige Amerikas kyster synes at gaa fra Florida til Vestindien istedetfor at følge kysterne af den mexi- kanske golf til Sydamerika. Mærkværdigt er det, at visse fugle pludselig forandrer sin kurs, idet de forlader kysten og sætter over havet. Der er udkastet den tanke, at disse fugle følger forhenvæ- rende kyst1injer, som nu ligger under havfladen. Der siges f. eks., at fuglene følger en gammel kystlinje, som engang strakte sig fra Spurn Point i Yorkshire til Danmark