Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/311

298 1.1sTEH os nA:v1)A1.S AnT. De af Palmén undersøgte arter følger i regelen faa og bestemte trækveie, der ikke staar i forbindelse med hinanden underveis. Han drager deraf den direkte slutning, at de enkelte individer om vaaren vender tilbage samme vei, som de fulgte den fore- gaaende høst, og at de saaledes kommer igjen til de samme ruge- pladse, som de forlod. At dette gjælder de heromhandlede arter, maa fremhæves af den grund, at der om enkelte andre arter af fugle er udtalt en modsat anskuelse. De paa kontinentet rugende sump-trækfugle og land-trækfugle har mere forgrenede trækveie, eller de følger bredere bælter, hvis udløbere for det meste staar i forbindelse med hinandeu. De enkelte individer kan saaledes flyve i forskjellige retninger indenfor sin banes grændser, og de kan uden vanskelighed forlade en hoved- vei og fortsætte sin flugt ad en anden; som følge heraf kan de ogsaa følge forskjellige veie høst og vaar og saaledes let komme til andre rugepladse. Men at ogsaa disse arters individer følger bestemte trækveie, sees deraf, at de enkelte individer i regelen gjenfinder sit hjem og sin gamle rede, saaledes som ornithologer med den største praktiske erfaring har paavist. Dette saavelsom den bestemte tid for trækket, og at fuglene ogsaa af disse arter flokker sig for at trække, kan neppe forklares uden ved antagelsen af faste trækveie. De virkelige havfugle, som albatrosser, og laudfugle, som svalerne, der lever uden direkte forbindelse med hav0et, er mindre end alle andre fugle under trækket bundet til bestemte geo- grafiske steder og kan saaledes i størst udstrækning bevæge sig indenfor sit omraadeI. De andre grupper af fugle drager dels langs afgræudsede trækveie, dels langs talrigere, bredere og mere forgrenede ruter. Men der er ikke skarpe grændser mellem disse arter af træk- fugle. Oceantrækfuglene kommer undertiden til kysterne, og kyst- fuglene til indlaudshavene, ja endogsaa ind i landet; havkystens trækfugle bliver mange steder lokket ind over landet af floderne, og flodtrækfuglene følger undertiden sumpe og myrer, hvis beboere igjen kan drage over sletter med lidet vand. Omvendt trækker ogsaa landfug1e enkelte steder langsmed elveleierne eller kysterne, og ofte er de endog nødt til for kortere strækninger at flyve over havet K1’ybdyr. lat-im-9Z(:’ll (Z(l(’(’l’t(t c-ivipa1—a ) er almindelig udbredt i an1tet; den synes at foretrække steder, hvor der er løvskog; dog I Den fugl. som er seet nordligst paa kloden, er h(lÞf’h68tOll, ogsaa kaldet hatZfolen, stormj“uglen (Z)ro(ï(—llari(1 glaCialis) iagttaget fra (Framɔ paa 85Ò —5‘ n. br.. 790 0‘ O. f. Gr. den 14de september 1895 (Collett and Xansen, Au Account of the Bir(ls. The NorWegian North Polar-I—3xpedition).