Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/318

F1sKEmEB. 305 «Machreell fisches med Krog oc Snører oc drages med Vaad oc Gam ind paa Vigerne udj Julio oc Augustj i stuore Haab saa at mand stundum paa en Dag kand drage 2O eller 3O Thøn- der i-land paa et Sted, men mod Vinteren gaar hand paa Dybet igien, ligesom meste Parten ald andre Fische.» De garn, som her nævnes inde paa vikerne, er støgarn, medens makrelfisket paa havet sker ved drivgarn Drivgarnfiske efter makrel antages først anvendt paa Lister- landet og herfra at have udbredt sig langs kysten mod nord og øst. Makrellen nævnes ikke i vore ældre sagaer, hvor de fleste af vore nu som føde benyttede fiskesorter omtales. At den fiskedes i Peder Claussøns tid, er netop omtalt. Om et makrelfiskeri i Røssevig (i bunden af den fra Far- sundsfjord indløbende Helvigfjord) er der en dom afsagt 1608, hvorefter det beneficerede brug Biland tilpligtes at betale sogne- presten i Vanse Ve og «kgl. majestæt» Vi tønde makre1 af Røsse- vig fiskeri. Fiskeriet, der lader til at have givet et godt udbytte i aarene efter 173O, aftog efterhaanden og ophørte omkring 176O. Der brugtes dengang støgarn, der ligesom sildegarn sattes om aftenen og droges om morgenen, og de sattes inde ved kysten. Foged Tostrup nævneri sin beskrivelse af Lister og Mandals amt makrel som gjenstand for fiskeri paa Hitterø og i Vanse. Holm omtaler makrel blandt de fiske, som udføres, og i aaret 1788, som var et meget rigt makrelaar, blev saltet makrel ud- skibet til «Frankrige og andre steder». I begyndelsen af det 19de aarhundrede begyndte man at dorge makrel. Der fortælles, at fiskere, der dorgede efter 1yr og smaasei, kom ind i en makrelstim og fik fuldt arbeide. Flere aar benyttedes til dorgning saavel smaabaade som lods- baade; naar makrelstimerne søgtes i større afstand fra kysten, holdt lodsbaadene sjøen natten over. Disse baade begyndte at tage nogle garn med, hvilke udsattes i den mørkeste tid af natten og fæs“tedes i baaden, medens mandskabet hvi1ede. I nattens løb fangedes ofte mere makre1 i garnene end ved flere dages dorgning. Drivgarnene fortrængte snart baade støgarnene og dorgningen, og makrelfisket med drivgarn blev et vigtigt fiskeri. Oprindelig medtog dorgebaadene 5—6 garn; men efterhaan- den forøgedes antallet af disse til 2O—30—4O, lige til 80, medens samtidig baadene byggedes større. I 1872 angives antallet af de baade, der benyttedes hertil, at være omkring 220 med henved 90O mands besætning og et antal af 14—lå 000 garn. 20 — Lister og Mandals amt.