Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/324

FISKERIER. 311 Om laksens udseende i de forskjellige elve i amtet kan meddeles: Tovdalslaksen er lang og smal og ikke saa stor og har i det hele staaet i lavere pris. Toridalslaksen er kort og tyk, grovere i fisken og ligner mere stor ørret. Mandalslaksen ansees for den ædleste og ligner mest den laks, som fiskes ved kyst-en.W Unda-lslaksen karakteriseres som en mellemting mellem Mandalslaksen og Tovdalslaksen, men er ikke saa lang som denne; Lyngdalslaksen, Kvinalaksen og Søgnelaksen staar nær Mandals- laksen. —- Skjønt laksen tilbringer en væsentlig del af sit liv i sjøen, og saagodtsom udelukkende henter sin næring der, forplanter den sig dog kun i ferskvand, og kun i dette findes de betingelser, der er fornødne for rognens udklækning. Forat rognen skal komme til udvikling, kræves derhos en vis strømhastighed, en vis beskaffenhed af materialet paa elvebunden samt nogenlunde rent vand. Den i et vasdrag udklækkede laks, søger, efterat den er udvandret til sjøen, igjen tilbage til ferskvandet for at gyde sin rogn, og den vender netop tilbage til den samme elv, i hvilken den udklækkedes, en regel, fra hvilken kun en og anden enkelt laks nu og da kan gjøre en undtagelse. Et vasdrag, som kun har faa og slette gydepladse, kan ikke producere noget stort antal laks, hvor mægtig end dets vand- masse maatte være, og hvor gunstige næringsforhold det om- givende hav end maatte byde den voksne laks. Glommen kan saaledes, trods sin vandmængde, kun producere lidet laks, fordi hele den for laks tilgjængelige del af vasdraget har faa gydepladse. Ved laksetrapper sættes laksen istand til at overvinde hin- dringer, der standser dens videre fremtrængen. En udvidelse af gydepladsene tilveiebringes ved deslige anlæg, og disse er af saa meget større betydning, som næsten— overalt de naturlige betin- gelser for lakserognens og lakseyngelens udvikling i høiere grad er tilstede i vasdragenes høiere liggende dele. Man har mærket en del laks i de forskjellige elve for at undersøge, hvor langt bort de vandrede, og om de kom tilbage til samme vasdrag; saaledes blev fra Aaen Sire mærket 3O, hvoraf gjenfangedes i samme elv 26, de øvrige 4 i sjøen, nemlig 1 ved Kvellandsstrand, Hitterø, 1 ca. Vi mil indenfor Lister fyr, l ved Bratholmen, øst for Mandal (henho1dsvis ca. 1O, 2O og 75 km. østenfor elvens udløb) og l ved Vatnemoholmen, Ogne (ca. 35 km. nordenfor elvens udløb). Laksen synes efter dette at holde sig i de hjemlige vasdrag og ikke at foretage lange vandringer. ’