Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/336

Denne siden er ikke korrekturlest

FISKERlER. 323 HummerfiSket. Hum-me1;flsket er vigtigt i dette amt, og alle- rede tidlig begyndte hollænderne at udføre hummer fra disse egne. Før tog man hummer ved vore kyster kun med en taug af træ, gjerne to favne lang. Med dette redskab kunde den blot tages paa grundt vand, og hvor man saa den. Der er ogsaa anvendt tidligere et redskab som en art af glip, et jernring med net, i hvilket der lægges lokkemad. Nu er det almindelige fangstredskab hos os teiner. Disse synes at være indførte af hollænderne, skjønt de kan have været kjendte længe før og være brugte f. eks. som aaleteiner og lakse- teiner; thi navnet teina er oldnorsk og bruges om en af tynde stænger eller spiler forfærdiget fangstindretning. Efter 1713 begyndte man at flætte dem af pilekviste, som hollænderne bragte med, eller af enebærtræets rødder. Man gjorde dem ogsaa, som Pontoppidan l753 fortæ1ler, af tøndebaand, der holdtes fra hinanden af træspjelker. Fangsten foregaar paa de forskjellige dele af Norges kyst til ulige tider. I almindelighed begynder den om vaaren, men i Lister og Mandals amt fiskes der hele vinteren. Vaarfiskeriet begynder i regelen tidligere i landets sydlige del, saaledes ved Sireaaen i midten eller slutningen af marts, idet hummeren da begynder at søge op paa grundere vand. Fra Karmøen til Espevær begynder fangsten i april og længere nordpaa ved be- gyndelsen af mai maaned. Tidligere, før der kom fredningslov, fiskedes hummer i Stav- anger og Søndre Bergenhus amter til midten af juli maaned og længere imod nord indtil 1ste august. “ F isket foregaar helst ved udøer nærved det aabne hav. Fiskerne bor ofte her hele ugen fra mandagen og vender hjem med ndbyttet lørdag, saa at fisket gjerne foregaar i de 5 dage af ugen. To mænd har gjerne isammen 3O—— 5O teiner. Om aftenen forsyner de teinerne med madding, der bestaar af fisk af enhver slags, men ikke af sild og makrel, thi de tror at have bemærket, at den hummer, der fanges med den agn, ikke lever længe. De sætter dem derpaa efter aarstiden i forskjellig dybde, fra 16—20 favne, i tangen og trækker dem op før solopgang. Man kan ogsaa sætte dem ved hver flod og trække dem ved begyndt fjære. Saasnart den fangede hummer er taget ud af teinen, bindes dens sakse sammen med seilgarn, og den slippes i en beholder, der enten er en af talrige huller gjennemboret kasse eller en større teine, som sænkes nær stranden. Her bliver den lidt efter lidt opsamlede mængde til lørdag morgen, da den tages op og bringes til ndsæIgerne i distriktet, hvor fisker-ne straks modtager sin betaling I Holland synes hummeren fra tidligere tider at have væreti