Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/337

Denne siden er ikke korrekturlest

324 1.1ST[—:n OG:æ1ANnA1.s A5IT. høi pris; da de nærmere liggende humn1erfiskerier ikke længere slog til, begyndte hollænderne allerede fra begyndelsen af det l7de aarhundrede at besøge Norge, men først i midten af aarhundredet synes hummeren i nogen større mængde at være udført, især fra Flekkefjord og fra Karmøen. Særlig var det borgerne fra Zierik- see, der begyndte denne handel og i lang t-id havde den ude- lukkende i sine hænder. Fra Flekkefjord omtales hummerudførselen fra 166O, ogi 1674 besøgtes stedet af 1O hummerbuiser, og i 1676 blev hoved- stationerne i Lister og Mandal len Hitterø ved Flekkefjord og Eigvaag ved Fars1md. I)et var hollænderne saa meget om at gjøre at have dette flskeri i gang, at de ved foræringer af Ost og peberkager til præsterne lik disse til fra kirkebakken at formaa bønderne til at fange og sælge hummer. Lige til l7l3 dreves hummerhandel i mindre omfang, da krig gjorde udførselen usikker. Hummeren fangedes, som berørt, med tænger, men efter den Utre(—htske fred i l713 blev hummerudførselen bedre ordnet. Da begyndte man at forarbeide teiner, som hollænderne søgte at faa indført, da den hummer, der toges med tang, let døde. Paa denne tid begyndte ogsa-a englænderne at komme til Norge. “ Prisen var af hollænderne sat til l Skilling for hver hummer, «fuld mand», det vil sige en hummer, som ikke mangler en klo, og som er over 8 tommer fra pandehornet til halens ende, og 16 Skilling for hvert hundrede hummer, der bragtes til skibssiden. Desuden var der, for at undgaa konkurrence blandt kjøberne, tildelt hver havn et vist distrikt, hvorfra den blev forsynet med hummer, og hver skibsreder havde sin bestemte havn, hvortil hans fartøier maatte seile. De havne, hvor toldklare1—ingen kunde foregaa, blev efter- haanden bestemt, og i dette amt var det Mandal og Flekkefjord. Udenfor Lister, Stavanger og den sydlige del af Bergens len var det ikke tilladt at fange eller sælge hummer paa grund af den mærkværdige tro hos flskerne, at fangsten af hummeren skulde ødelægge det andet flskeri. Dette kan sees af amtmand Povel —Z—ll(’Z—G memorial af l717, hvori det heder-, (—:at man antagen at hummerfisket er de andre importente fiskerier meget skadeligt, thi de forfarne fiskere forklare, at anden fisk holder sig mest hvor hummeren er, saa og løber efter hummerens rogn paa grunden; og det er overalt paa sjøsiden bekjendt, at ved hum- merens optagelse forsømmes ei alene torske-, sei— og makrelfisket, men det var at ønske, at det bliver plat afskaffet». I aaret l7l6 henvendte flskerne i Lister sig til amtmanden