Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/338

F1s1(EH1P:n. 325 Povel Juel og forestillede ham, «at de ikke længere efter gammel Amts Anordning og Vedtægt kunde sælge den fiskede Hummer for l Skilling Stykket, fordi “Fisket Aar efter Aar aftager, saa at de faae liden eller ingen Fordeel for deres Møje, Farer og Omkost- ninger, som de nuomstunder have, men til mærkelig Skade for deres Jordavling, som over dette Fiskeri bliver forsømt, og derfor nu ere sindede paa, plat at nedlægge bemeldte Fiskeri» —— og de ansøgte ham om, at han skulde forbyde hummerkjøberne at besøge havnene i amtet eller i det mindste forhøie prisen til 2 Skilling stykket. Amtmanden bestemte da, at buiseskipperne, som kom til havne i hans amt, skulde betale 2 Skilling for hver hummer“levende eller død, stor eller liden, saaledes som den kunde falde sig, men naar den kun havde én klo, da 1ïf2 Skilling og hverken give mer eller mindre. Buiserne fra Zieriksee forsøgte at rotte sig sammen, men de rige bønder holdt paa den nye takst og tvang de fattige til ikke at sælge, saa hollænderne kunde intet udrette, og amtmand Juels takst 2 Skilling for l hummer holdt sig til det l8de aarhundredes slutning, dog saaledes at denne pris kun gjaldt for levende hummer 8 tommer lang, men for den, som var mindre eller bare havde én klo, kun 1 Skilling Hummerfisket var ligesom de øvrige fiskerier i havet fra gammel tid frit, men allerede i 1689 forsøgte en gaard paa Lister at fredlyse det udenfor liggende hav mod hummerfiske, og i 1725 kom det i Stængelands skibrede til en retssag, hvor sorenskriverne og medomsmæn(lene dømte til fordel for grundeierne, idet de mente, at disse havde ret til at bruge sine jorders tilliggen(le herligheder, og de regnede saaledes hummer-fiske til en herlighed, som laa til jorden. Grundeierne begyndte da at forbyde hummer- fisket ikke alene ved stranden, men ogsaa ude ved holmer og skjær, som laa Ve eller l mil fra land. De fattige fiskere klagede til amtmanden, og klagen kom til vieestatholder Weber, og følgen af klagen var det vigtige reskript af 23de april 1728, der fastslaar den gamle ret, hvorefter fisket er frit. Det heder i dette reskript, at det «er baade den almindelige og udisputerlig Praxis i Landet og Loven gemæs. at Enhver fisker den Fisk, Havet giver af sig, hvor den falder, undtagen Lax, som søger visse Steder, hvilke staae i aparte Skat og Skyld for det Slags Fiskeri». Det er dette reskript, som endnu er gjældende, som udtryk- kelig udtaler det almindelig princip, at fisket paa havet er frit ved vore kyster. Efterat dette reskript havde tilladt alle at fiske hummer, steg igjen udførselen, saa at i 1783 gik der til Holland 23 store lad- ninger med 16O 0OO stykker hummer, og resten til England i 32 mindre engelske samt i 9 norske fa-rtøier.