Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/35

Denne siden er ikke korrekturlest

22 .LISTER OG MAN1)ALS AMT. i navnene TrysXj()rden og Trysnes, skriver sig maaske fra geni- tivsformen af et fjordnavn paa —ir, dannet af det samme elve- navn. I en række af vers, som indeholder en opregning af navne til brug for skalde, forekommer i et islandsk haandskrift af Snorre Edda, skrevet i det 13de aarhundrede, ogsaa en opregning af fjordnavne. W Af de i verset anførte fjordnavne er der to, som staar til- bage uforklarede, nemlig Tregi og I—[ro()i. P. .4. .Mzm(ïh antog, at Tr1)gi Skulde være TIi’(’(j(Z(’jff())’(Z i nær- heden af Mandal. Hertil bemerker O. Rygh, at dette navn aaben- bart til 1ste led har den— her liggende gaards navn Tre-g1]e (i gammel form vel T r(?g()Wir eller ÎI’regðar efter det dermed sammen- satte Tr(1g()a-sund i Haakons saga (Fornmanna sögur, IX, 3()7). At antage disse navne afledede af fjordnavnet Ti-egi maa i sig selv synes mindre rimeligt. H—ro()i er efter JIrm(—h Ros[jor-den i Lyngdal (hvilket navn udtales med langt, lukket o i første stavelse). Dette synes sproglig umu1igt, da S i Hos isaafald vilde blive uforklarligt. Senere har xl[llRCh opført ]+[rosfjǫ1“()r som denne fjords gamle navn, hvilket sikkert er urigtig gjættet Den eneste antydning til fjordens ældre navneform har man i det i et brev af l34l (Diplomatarium Norvegicum XlI, 7l) forekommende navn Rosth- nes, om halvøen østenfor fjorden. Dette brev haves kun i en afskrift fra 1427, og umiddelbart efter har det et aabenbart feillæSt navn. Egðafylki hørte ialfald i Senere tid til Gulaþingslög med thingsted i Gulen herred ved fjorden Gulen, gammel form Ge1li, ved hvilken thinget holdtes. Da Gulaþings1ög sammen med Háloga-land dannede Bjerg- vinar jHhirzla (thesauraria BergensisZ hørte Egðafylki til dette oppe- børselsdistrikt eller féhirZla. Efter professor G. Storm havde E(Zð((fylki ved 1164 2O s-kibreder, ved ca. 120() 16 skibreder, ved ca. 127O 15 skibreder, men hvorledes disse var fordelte over fylket, vides ikke m1. I 14de og 15de aarhundrede, da skibrederne ogsaa var thinglag (þinghá, þingstod), var skibredernes antal l2, hvoraf 5 i Lister len, 3 i Mandal len (eller Midsyssel). Munch har i sin «Nor- ges geografi i middelalderen» regnet Lunds skibrede, som den- gang hørte til Ryfylke, med til LiSter, og Undal, som indtil 1784 regnedes til Lister, er hos ham regnet til Mandal len. De fem skibreder og thinglag i Lister var (aarstallet angiver det aar, da skibredet nævnes i bevarede breve): l. Fem skipreida (146O) omfattede Nes, Leiknes, Siredal og