Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/356

I—’ISKERIER. 343 Hans efter mundtlig ordre af Norman, som derpaa drog videre i embeds medfør. Han udnævnte lensmanden Niels Pederssøn Wiig til sin fuldmægtig ved muslingernes aabning, ogi dennes overvær blev 3 a 4 tønder skjæl aabnede, men kun endel umodne perler blev fundne. Tredje og sidste gang fiskede de i juli 1724, da de i løbet af 1 dag tog op ca. 3 tønder skjæl, hvoraf ca. 2 tønder blev aabnede i Normans overvær, men den ene tønde kastet ud igjen; fangsten udgjorde 34 per1er, hvoraf dog blot 4 var modne, og af disse var en saa stor som «en maadelig ert», 2 som et stort knappenaalsboved, men ikke ganske runde. Fiskernes indtægt beløb sig ogsaa denne gang til 12 skill. danske, hvorfor de for eftertiden begjærer sig fritagne for et saa lidet lønnende arbeide. I 1724 og 1725 indleverede statholder Ditl(m Vibe flere for- slag til en forbedret drift. Ved den ma-ade, hvorpaa fangsten havde foregaaet, var masser af muslinger til ingen nytte dræbte, og dette havde ført til, at ialfald de grunde elve var aldeles ud- fiskede; man var allerede begyndt at prøve paa at hente perle- muslingen op fra større dybder. Hertil havde man betjent sig af en knibetang, hvormed blot en musling kunde tages ad gan- gen. Vibe foreslaar et andet redskab taget i brug, et slags hov. Vibe foreslog, at der skulde fiskes i følgende elve: — Hobel-elven, 4 mil fra Moss, elvene i Numedal, elvene paa Eker.l Videre Vikselven, Ve mil fra Trondhjem, elvene i Stod præstegjeld. Paa Jæderen skal der fiskes i: Nerimselven, Figgenelven, Kvadsemselven, Ougneelven, Stenbroelven. Reskript af 29de juni l725 nævner følgende elve: Mort- kjærnbækken, der rinder gjennem Harestuskogen, Borteelven ved Nordby og Haneborg gaarde i Urskog præstegjeld, elven Lere11 og Nykjærn i Fet sogn, elven ved Lysaker, Ianeelven, visselig den forbi Ljan løbende Bjørnerudelv, Brunselven, Loelven, der løber forbi Bryn, Hexumelven paa Toten og elvene paa Jæderen, der tidligere er nævnt. I Lister og Mandals amt: Ognedals- elven (Undalselven), Lyngdalselven, Man(1alselven; videre elvene paa Søndmøre. For at bøde paa manglerne ved bedriften blev der forskrevet en perlefisker fra Sacl1sen, i hvis fjeldbække elveperlemuslingen altid har trivedes godt. Perlefiskeren, (Jhmtopher Heim“iCh Smierler, kom i 1734 til Stiftamtmand IVith i Kristiansand, som fulgte med sa-chseren til Søgneelven og beretter om fisket her: «Vi fandt en del musseler, som blev aabnet og sat ned igjen, men bekom ingen, som var værd at optage, undtagen en, som er ikke stor, men peY;feCt klar og fuldkommen moden, som hand kalder en Zahlperle, og en anden gandske liden, kaldet sandperle; de